Mordet på en krage er en brutal og nådesløs omgang. Det er samtidig også en af de her unikke oplevelser der beror på svineheld hvor tingene tilfældigvis udspiller sig lige i nærheden og så bliver det et af de her magiske øjeblikke som er uforglemmelige og hvor et vildt dyr giver dig lov til at komme meget, meget tæt på med kameraet uden at det lader sig forstyrre. Og det er en ligetil historie uden for mange dikkedarer; En spurvehøg - og jeg tror det er en dame, slår ned på en krage og holder den nede. Dette sker tæt på en stald på en gård hvor jeg på daværende tidspunkt arbejder. Jeg skynder mig at hente kameraet som jeg altid har med, da jeg hver dag cykler til og fra arbejde gennem den lokale mose, og her altid bruger lidt tid på dyrelivet. Så bevæbnet med kameraet ser jeg situationen med spurvehøgen og kragen an på god afstand. Spurvehøgen har nok at se til for kragen kæmper hårdt for sit liv og skriger og vrider sig. På ca. 25 meters afstand ligger jeg mig fladt ned på maven og tager de første billeder. Så maver jeg mig lidt frem og tager flere billeder. Spurvehøgen har fået kragen om at ligge på ryggen og den plukker aggressivt de første fjer af sit bytte som tilsvarende skriger og fortsat forsøger at kæmpe sig fri. Jeg rykker tætter på, tager billeder, og spurvehøgen virker upåvirket, så jeg tager billeder, lodder stemningen og rykker så tættere på. Til sidst ligger jeg helt fladt på maven kun omkring 3 meter fra spurvehøgen og undervejs har jeg været vidne til mordet på en krage. Længe er kragen i live, men spurvehøgen er ligeglad. Så snart kragen er lagt på ryggen og holdt forsvarligt nede begynder den at plukke kragens bryst fri for fjer. Og kragen skriger. Spurvehøgen begynder at æde af kødet ved kragens blotlagte bryst og dens næb er smurt ind i blod. Der går lang tid inden kragen endelig ligger uden at røre sig og uden at skrige og endelig er død. Imens har spurvehøgen spist sig mæt i al fordragelighed. Den forlader resterne af sit bytte og flyver bort. Tilbage ligger den døde krage. Jeg flytter den hen til nogle nærtstående træer og næste dag ser jeg faktisk spurvehøgen sidde og spise rester.