Den gamle jagthytte

Sidst i maj 2020 kan man med god grund placere mig i top 3 over landets mest frustrede personer. For jeg er nede på ræve og har ikke styr på noget som helst. Så tæt på og så alligevel så langt fra. På nuværende tidspunkt kender jeg til 2 grave hvor der er hvalpe. Men de er kropumulige og gemt godt væk i terrænet. Så det med oplevelser og billeder af ræve med hvalpe kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Ikke uden at være tvunget til at sidde alt for tæt på og dermed forstyrre så meget at rævene nok ikke vil bryde sig om ideen. Og Verdens Bedste Rævegrav fra året før er ikke beboet. Faktisk er den styrtet helt sammen. Samtidig er det ved at være for sent. Sæsonen med hvalpe er kort. Som en tommelfingerregel kan man sige, at maj byder på hvalpe og voksne ræve tæt på graven, juni på nysgerrige og mere eventyrlystne hvalpe ude i nærområdet omkring graven - og juli står i de tilfældige møders tegn hvorefter hvalpene for alvor spredes ud og står mere og mere på egne ben.

Så det bliver ikke i år. Den tid på året som jeg holder allermest af - netop pga. rævehvalpene, kan stryges. Der er heldigvis en masse andet spændende at fotografere i naturen på denne tid. Jeg prøver med Ja-hatten, men den strammer og … det er bare så ufatteligt ærgerligt, at jeg står helt uden hvalpe. Med god grund har jeg godt og grundigt ondt af mig selv, mine skridt slæber afsted, skuldrene er tunge og hovedet hænger, så der er også tale om en top 3 placering som en af landets mest ynkelige personer.

Og midt i al mit mismod, på en flot morgentur med hunden, møder jeg en jæger. Det er ham der fortæller mig om Den gamle jagthytte. Om rævene. Og hvalpene.

Snart skal jeg blive landets lykkeligste og mest glade-i-låget, ræve-elskende naturfotograf …

Jægeren fortæller om en større grund han ejer. Bestående hovedsagligt af eng hvorpå der for længe siden er blevet bygget en lille jagthytte. Der er også en mindre sø. Han bruger ikke rigtig stedet. Det er der ikke rigtig nogen der gør. På sigt skal der nok bygges nyt. Det hele står lidt hengemt og glemt, skjult af et levende hegn af buskads og små træer - et mindre vildnis der også skærmer for udsynet til de tilstødende marker.

- Der plejer at være ræv, siger jægeren. - Inde i hegnet er der en grav. Jeg tror, at den er beboet. Og du skal være meget velkommen til at forsøge dig med lidt fotografering,

Samme formiddag ser jeg den gamle jagthytte for første gang. Og engen. Hvor græsset står tæt på meterhøjt. Og det levende hegn af tæt krat. Der er mildest talt ikke rigtig noget godt udsyn. Et eller andet sted kan der snildt være en grav - og der skal nok være hvalpe, men jeg har ikke en jordisk chance for noget som helst med mindre jeg sidder nærmest nede i graven. Jeg synes ligesom at jeg har været i denne situation før. Og skal faktisk til bare at afskrive hele projektet. Men så er der et glimt af både ryg og hale af en rød ræv som bevæger sig igennem engens høje græs. Umiddelbart kom den fra hvor jagthytten ligger og jeg fanger endnu et glimt af ræven som den forsvinder ind i hegnet. Højst sandsynlig ud på jagt. Midt på dagen. Ræve jager sjældent midt på dagen. Det skal da lige være fordi at den har et stramt program. Fordi der er nogle der skal fodres. Som hvalpe. Jeg kigger tilbage mod jagthytten. Faktisk er der antydningen af en sti hele vejen rundt om jagthytten hvor græsset for længe siden er slået. Jeg følger stien rundt, kun for lige at kigge stedet efter i sømmene og lige danne mig et hurtigt overblik. Der er godt med tydelige veksler. De løber alle i retning af jagthytten. Der er gravet ind under hyttens lille, tilstødende skur. Og så er der en lille rævehvalp som spotter mig og forsvinder ind under verandaen.

Jeg finder også rævegraven. Den ligger et stykke derfra. Et håndværkertilbud som ræven ikke bruger. Den og familien er rykket ind under jagthytten. Det springer i øjnene med alle de tydelige veksler til og fra. Og det kan jeg godt forstå. Jeg er også faldet pladask for stedet. Også selvom det bliver svært med al den høje bevoksning af græs, buskads, træer og buske. Og ikke mindst den hemmelige verden under verandaen.

Jeg forlader stedet og tager hjem for at lægge planer. Totalt uvidende om hvor vildt et ræveeventyr det kommer til at blive.

Velvidende at det nok bliver tæt på umuligt med ordentlige rævebilleder er jeg alligevel meget opsat og tændt på mit nye “projekt”. Lidt i mangel af bedre, selvfølgelig, men hvis ikke jeg forsøger mig sker der helt sikkert ingenting.

Så jeg satser stort på “stien” som går rundt om jagthytten og hvor græsset kun er grænsende til halvlangt - faktisk er det enkelte steder helt fornuftigt og “kort”. Men det er et spænd på 1,5 meter i bredden og stien bugter og drejer sig og hvor er det lige godt at sidde? Bagsiden af jagthytten er tæt på helt umulig og står godt skjult af det levende hegn, men verandasiden og fronten af jagthytten vender ud mod marken og må siges at være det bedste bud. Hvis altså bare vinden så også gider være med. Og vinden kommer fra syd-øst og er mild og helt ok til at jeg beslutter mig for at gøre et forsøg. Så jeg graver mig ned, lidt for tæt på jagthytten til hvad der er umiddelbart er optimalt, men det kan ikke være anderledes. Jeg bruger sløringsnet, camuflageregnslag og laver mig et ret godt skjul i den høje bevoksning som støder op til nabomarken. Og hvis bare vinden er rigtig føler jeg at jeg er ret godt gemt væk i terrænet

Udsynet er dog ret begrænset. Der er lidt ud til siderne og og så er der verandaen lige fremme med et “åbent” lille område, nærmest en mini udgave af en gårdsplads - som dog er groet godt og grundigt til. Men kigger jeg bagud kan jeg skue frit og langt ud over marken med udsyn til mosen i det fjerne. Her ser jeg flere gange rørhøgen jage. Den yngler i mosen og har som ræven travlt med at skaffe mad til sine unger. Haren løber også rundt derude og der er viber og ind imellem et rådyr som kommer forbi. Så jeg er glad for mit lille sted - også selvom det går trægt med rævene.

Dog ser jeg glimt af hvalpene. Det bliver også til få billeder. De krydser “gårdspladsen” eller kigger frem under verandaen. Men bedst af det hele er ikke det jeg ser. Men det jeg hører. Tæt ind omkring verandaen eller måske under den har jeg nu flere gange som solen går ned hørt en voksen ræv kalde og derefter hørt lyden af voldsom tumult og piven og iver og jeg er ikke i tvivl om, at det er hvalpene der bliver kaldt frem af tæven for at die. Men jeg kan ingenting se, kun nøjes med at danne mine egne billeder til dette soundtrack af vild natur.

Tæven ser jeg kun sporadisk og i glimt. Og jeg er ikke sikker på at der er andre voksne ræve involveret i opvæksten af hvalpene. Med mit dårlige udsyn kan jeg ikke være sikker på noget som helst. Kun bag mig på marken står landskabet frit. Hvor Rørhøgen jager. Hvor tæven en aften dukker op og jeg ser hende for alvor for første gang. Som hun kommer direkte imod mig og pludselig fanger min fært. Det er den slags overraskelser en ræv med hvalpe ikke bryder sig om og tæven er tydelig urolig. Hun kredser ud til siden med blikket i min retning. Og så kalder hun højt og skingert. Et advarselsskrig til hvalpene om at gemme sig væk. Da hun søger ind i hegnet ved engen rejser jeg mig og forlader stedet så hurtigt jeg kan. Når man på den måde bliver taget på fast gerning er der ikke andet at gøre.

Så Jeg giver rævene ved den gamle jagthytte en pause. Hvilket alligevel passer meget godt med vinden som er skiftet og tvinger mig til at skifte position. Med blik til engen hvor alt står tilgroet.

Da jeg efter nogle dage vender tilbage og igen sidder hvor jeg plejer dukker tæven op igen. Helt stille går hun tæt forbi mig og skæver så bagud. Jeg tager et billede og hun kigger i retning af lyden fra kameraet, men hun stikker ikke af. Kigger bare i min retning og det bliver til flere billeder inden hun stille forsvinder ud på jagt. Dagen efter sker det igen. Tæven sidder pludselig tæt ved verandaen og virker meget rolig. Hun kommer ud på stien og er pludselig meget tæt på. Og hun stirrer stift i min retning. Undersøgende og uden at reagere på lyden fra kameraet. Så kalder hun. Og jeg har meget svært ved at fatte hvad jeg nu bliver vidne til. Hvalpene som jeg hidtil kun har set lidt hist og pist og altid meget kort kommer alle frem og ud på stien og hilser kælent og gladeligt på deres mor. Hun lurer fortsat i min retning med hvalpe omkring sig og de er allesammen meget tæt på. Hvalpene får lov til at die og jeg kan dårligt finde plads til hende og hvalpene i billedfladen så tæt er de på.

Mætte og tilfredse begynder hvalpene at slås og lege. Ret hurtigt er de første væk i krattet og snart forsinder også tæven ud på jagt. Et par hvalpe bliver tilbage og lader sig fotografere inden også de forsvinder.

Vindretningen er igen skiftet og kommer fra øst. Den er tilmed taget til. Det er helt umuligt at sidde hvor jeg plejer. Så står den på det høje græs og engen. Og det har jeg indstillet mig på er helt fint. Jeg behøver ikke at være tæt på rævene ovenpå den helt utrolige oplevelse med tæven og de diende hvalpe. Kan jeg bare opholde mig i ræveland og fornemme atmosfæren på afstand og bare nyde naturens ro er det helt fint.

Da jeg når frem er der 3 voksne ræve på jagt oppe i toppen af engen et godt stykke fra den gamle jagthytte. Jeg ser dem klart og tydeligt og er samtidig kortvarigt godt og grundigt forvirret over mit klarsyn. Men nogen har været forbi tidligere på dagen - højst sandsynligt i en traktor med en slåmaskine og al engens høje græs er blevet slået og ligger samlet i striber til tørring. Engen er blevet et paradis for ræve på jagt - og for fotografer.

Så 3 voksne ræve på samme plet i al fredsommelighed. Og tæven kan jeg kende som den ene og så er der en tæve mere og jeg tror det er en hvalp fra året forinden som holder sig til - og hjælper til og derved lærer lidt om opfostring af hvalpe inden hun skal have sin egne til næste år. Men der er også en han. En barsk en af slagen med et let genkendeligt og blodigt sår på den ene kind. Puha, ham falder jeg for med det samme.

Så eventyret med rævene ved den gamle jagthytte slutter med nogle fantastiske dage ved den nyslåede eng. På god afstand af hytten, verandaen og hvalpene, som jeg fra nu af kun ser glimt af. Men de 3 voksne ræve byder på oplevelser jeg ikke turde drømme om. De er meget aktive og dygtige jægere og jeg ser dem på afstand, men også flere gange meget tæt på. En tidlig morgen, som solen står op, dukker hannen op. Han sætter sig lige foran mig. Så tæt, at han er inden for objektivets nærgrænse, og jeg derfor ikke kan stille skarpt og tage billeder. Så ganske forsigtigt må jeg vippe bagud på stativets ene fod og derved vinde ekstra 10 cm i afstand, hvilket giver mulighed for billeder af mit absolut yndlingsdyr på en afstand jeg aldrig troede skulle blive mulig. Og sådan slutter det. Der er yderligere nogle fine dage, men alting har en ende og på et tidspunkt skal man vælge at lade rævene i fred. Fra den 22. maj - 23. juni bruger jeg næsten alle ledige stunder hos rævene ved den gamle jagthytte og glad og taknemmelig tænker jeg, at dette var sæsonens oplevelse med ræve. Men der skal kun gå få dage før jeg andetsteds helt tilfældigt render på et nyt kuld hvalpe. Hvor heldig har man lov til at være.

Hannen

Jeg bliver helt forelsket i hannen. Barsk og smuk på én gang. Jeg ser ham jage på engen et utal af gange og ind imellem er han også meget tæt på. Helt fantastisk bliver det, da han sætter sig og nyder solopgangen, så tæt på at han er inden for objektivets nærgrænse, sådan at jeg faktisk, i første omgang, ikke er i stand til at tage billeder.

De diende hvalpe

Det bliver nok min største og mest intense oplevelse med ræve, da tæven er meget tæt på og tilmed kalder hvalpene frem for at die. Så det bliver til mange billeder og derfor også et selvstændigt galleri.

Hvalpene og engen

Jeg håber inderligt, at hvalpene vil komme ud på den nyslåede eng hvor de voksne ræve ofte går på jagt. Det vil være en fantastisk oplevelse at se dem tumle i leg med hinanden og forsøg på jagt, men det sker aldrig. Ikke mens jeg sidder der. Jeg ser dem kun enkeltvis sidde i det høje græs og kigge ud på engen.

Den unge tæve

Ind imellem sker det, at en tævehvalp fra sidste års kuld bliver hængende og hjælper til med at opfostre årets kuld. Så går hun til hånde og hjælper med at hente bytte hjem. Sådan lærer hun hvordan det vil være selv at have hvalpe. Ved den gamle jagthytte oplevede jeg flere gange tæven på jagt sammen med en 3. ræv. Jeg kan ikke være sikker, men jeg tror at der er har været tale om en storesøster til årets kuld.

Det fantastiske rævespring

Når jeg ind imellem er heldig, at få lov til at overvære en ræv på jagt, er det altid rævespringet jeg håber på at få lov til at se. Springet kommer i flere varianter, fra et mindre udfald mod et bytte til et kraftfuldt spring højt og fri af jorden. Ved den gamle jagthytte og engen fik jeg alle varianter serveret.

Pludselig er det så ved at være slut

Et billede af en af hvalpene i udkanten af engen med et blik, der følger tæven på jagt. Det bliver et af de sidste billeder jeg tager under det, der har været 4 intense og forrygende uger med mange timer i ræveland.

Andet end ræve

Det er selvfølgelig ikke kun rævene der bruger engen. Jeg er ret sikker på at en spurvehøg yngler i grantræerne ved jagthytten for den ser jeg mange gange flyve til og fra og der er rørhøgen, der sporadisk kommer forbi. Og der er harer og alt muligt andet - især fugle. Men der er også rådyr. En rå og 2 bukke kigger forbi og et par gange er de også tæt på.

En abnorm opsats

Den ene buk, der et par gange opholder sig på engen har en såkaldt abnorm opsats - et gevir hvor det hele er skævt og krøllet. En sen aften kommer han løbende i fuld firspring lige imod mig og er simpelthen lige ved at storme ind i kamera, fotograf og skjul. Han stopper dog i tide og poserer fint i modlyset fra solnedgangen.

I skjul

3 faste yndlingsteder ender jeg med at have. I begyndelsen er det ved “stien” ret tæt på jagthytten og her er jeg virkelig gravet godt ned med opsat skjul og fuld camouflage. Da engen bliver slået kan jeg sidde på god afstand gemt i bevoksningen iklædt camouflage, men til allersidst hvor vinden er løjet af og det også bliver godt varmt, rykker jeg yderligere væk og sidder mere let påklædt og nyder bare at være i området med rævene - for billeder har jeg fået mange af og jeg er mere end godt tilfreds.

Galleri 1 - Den gamle jagthytte

Galleri 2 - De diende hvalpe