Fotofælder

Fotofælder er sgu noget smart noget. Kameraet tilsluttes en bevægelses sensor som udløser kameraet til at tage billeder skulle et dyr gå forbi. Man kan tilmed sætte en flash/blitz på kameraet så der også kan tages billeder om natten. Herefter efterlader man det hele ude i skoven og håber det bedste. Især beder man til at al udstyret ikke bliver stjålet.

Det her med fotofælder er relativt nyt for mig - ihverfald i praksis. Jeg har længe syntes at det var fascinerende at lade kameraet stå alene, mere eller mindre skjult måske, gemt i noget kasse af en art der dels beskyttede kameraet mod elementernes rasen men måske også lydisolerede og dæmpede kameraets klikken når der blev taget billeder. Men min opstart med fotofælder har været både rodet og forvirrende og uden en egentlig plan. Så jeg har været længe om at komme igang Også efter at jeg fik anskaffet mig det nødvendige udstyr. Jeg laver mig tilmed den famøse kasse der beskytter og lyddæmper kameraet.

Og jeg kører nogle test i den hemmelige skov hvor ræven bor og får også lidt billeder i kassen. Men helt begejstret er jeg af uransalige grunde ikke. Det er først da jeg render på et skildt med adgang forbudt og nedstyrtningstruet bygning at tingene med fotofælder ændre sig.

Den nedstyrtningstruede bygning

Omgivet af hegn og på privat grund står nogle gamle ruinbygninger. Jeg er i området i forbindelse med noget arbejde og bliver lokket nærmere af den helt specielle atmosfære der er, hvor vægge er styrtet sammen og naturen langsomt, men sikkert synes at tage over. Da jeg ser skiltet der melder om adgang forbudt og nedstyrtningsfare bliver det meget svært at styre sig. Her er jeg simpelthen nød til at gå på opdagelse.

Jeg er solgt med det samme - bliver slet og ret forelsket i rummet jeg træder ind i. Førstesalen er styrtet sammen og der er kun rester tilbage af det der engang var en trappe. Der er et stort hul i gulvet ned til et rum henlagt i mørke. Og så er der en helt utrolig og fantastisk stemning af mystisk og hemmeligt liv.

Det er her min fotofælde skal stå. I lang tid. Uden at have den mindste ide om hvem eller hvad der må færdes herinde, så vil jeg gerne dokumenterer det. Måske gennem et helt år - eller flere år.

Så jeg sætter fotofælden op. Og efterlader mit set-up. Jeg har ikke skænket det en tanke at stedet er privat ejet og det nok havde været smart at spørge om lov først. Heldigvis er jeg dog alligevel så kvik at jeg efterlader en seddel fastgjort til kameraet med mit navn og telefon nr. Og nogle uger senere bliver jeg ringet op af en mand jeg ikke kender som siger han står med et Nikon kamera og en seddel med mit navn.

Trods et øjebliks forvirring skal jeg snart forstå at det er min fotofælde i ruinbygningen som manden taler om. Jeg er også kvik nok til at forstå at det er ejeren af det private område der har ringet mig op. Så jeg fortæller og forklarer om mine hensigter, om min begejstring for rummet og heldigvis er det allerede lykkedes at få billeder, b.la. af husmår som jo er et vildt scoop og jeg har også set uglen sidde derinde som jeg kom for at se til kameraet - og tænk hvis en dag ræven kom forbi … Jeg taler som et vandfald og for også husket at undskylde og beklage at jeg ikke har spurgt om lov.

Det viser sig at ejeren er blandt verdens flinkeste mennesker - omend han tydeligvis også mener at jeg er lige i overkanten, men samtalen ender med at han giver mig lov til at have min fotofælde stående, måske ikke i flere år som jeg nævner det for ham, men tilladelsen er givet og lettet og glad takker jeg mange gange.

Sådan starter mit fotofælde projekt. Kamera, blitz og sensor kan stå i ugevis uden problemer og passer sig selv. Jeg selv kommer forbi ind imellem og nogle gange ligger jeg også lidt foder selvom det oprindeligt aldrig var meningen, men det er tanken om flere billeder af husmåren der lokker.

Og så står udstyret rimelig trygt og sikkert på privatgrund hvor der ikke rigtig færdes mennesker.

Et simpelt set-up

Kameraet er et Nikon d300 - købt brugt - hertil kommer en god flash samt sensor fra Camtraptions som er meget let at bruge. Kameraet er sat på Manual Mode, Iso 200, lukketid 1/200 oftest med et 20 mm. objektiv sat på blænde 4 med skarphed indstillet manuelt.

Fantastiske omgivelser

Det er intet mindre end et fantastisk rum af ødelæggelse og forfald som samtidig rummer en forrygende atmosfære af liv og hemmeligheder. Lyset er smukt - selv på de grå dage og udenfor står naturen og masser på for at komme ind.

Husmåren

Det er faktisk ikke så tit at der er billeder på kameraet når jeg kommer forbi for at tjekke det, så det er altid fedt hvis bare der er bid om så det er en due der har sat sig for at possere. Så hvilken fantastisk og euforisk følelse at komme og opdage at der er billeder af en husmår. Det er dog sjældent at den kommer forbi.

En 1/3 flagermus

Det er selvfølgelig oplagt at der bor flagermus et sted som ruinbygningen. Forhåbentligt lykkedes det på et tidspunkt med et ordentligt billede.

Ædedolken 1

I et forsøg på at få nærbilleder af husmåren har jeg i perioder lagt foder ud og ændret min opsætning og komposition. Oprindeligt er det jo rummet der er tænkt som hovedmotivet hvor dyrene er bipersoner, men sådan en husmår er altså noget fascinerende noget. Ret hurtigt har skaden dog opdaget de lækre sager og det er oftest den der har været på spil og spist op af lokkemaden. Det gør nu ikke så meget. Skaden er også et fint motiv.

Ædedolken 2

Ind imellem er katten også forbi. Det er den samme kat hver gang og jeg har indtryk af, at stedet er et fast besøgsted på dens natlige rute. Katten har ligeledes opdaget at der en gang imellem ligger foder og er som skaden meget grundig med at få spist op. Men sådan er forholdene og kattens besøg og optræden på billeder gør mig ikke noget - sjovt er det når noget er gået i fælden.

Mit hidtil bedste billede taget med fotofælden - Husmåren på natlig patrulje i ruinbygningen.

Galleri - Fotofælder