Svenske rævehvalpe

Om morgenen kører Carl en snog over med bilen. Bagefter ligger den og vrider sig på grusvejen og vi er nød til at aflive den med en spade. Der er tale om et uheld hvor jeg ser snogen og forsøger at advare Carl som er chauffør, men vi taler simpelthen forbi hinanden samtidig med at snogen bevæger sig ud på midten af vejen. Sket er sket selvom det satme er ærgerligt. Fremover må bremserne bare hugges i skulle der ske noget tilsvarende.

Samme aften lister vi i bil ned af en anden grusvej. Vi kigger efter elge. De plejer at være fremme når solen er på vej ned. Der sidder en rævehvalp hvor grusvejen ender. Det fortæller jeg Carl. Jeg er meget begejstret for ræve og hvalpene er svære at stå for, så måske er min stemme skinger og lidt for entusiastisk, hvilket kan tolkes som panik, sådan som min stemme lød panisk i morges da snogen blev kørt over - hvertfald reagerer Carl med det samme og hugger bremserne i. Jeg er helt oppe og kysse forruden inden jeg ryger tilbage i mit sæde. Ingen af os siger noget. Vi betragter rævehvalpen. Den sidder der så fint og kigger roligt i vores retning.

Både Carl og jeg har en svaghed overfor ræve. Det er endnu værre med rævehvalpe. Jeg har været heldig med rævehvalpe allerede inden turen til Sverige og faktisk er sæsonen ovre og de fleste af årets hvalpe er store og færdes nu på egen hånd og på egne eventyr hvor de kun mødes sporadisk med forældre og søskende. Også hvalpene fra den Hemmelige Skov som jeg har fået billeder af tidligere. Denne her hvalp er ikke ret stor. Eller ret gammel. Hvis den har søskende er der tale om et kuld ræveunger der er kommet lidt senere end normalt. Og snart ser vi søskende til den lille hvalp. Som vi holder stille i bilen og får slukket motoren dukker de op. Der er minimum 5 stk. omend det er svært at tælle. Vendepladsen i skoven for enden af grusvejen viser sig at være legeplads for et kuld rævehvalpe der efter solnedgang boltre sig i leg og ballade. De er glade for et udgravet hul under en bunke med efterladte brædder. Her kan de ligge og trygge sig eller de kan gå på opdagelse og bestige højderne forbi rustne søm, kvaster og andre ujævnheder.

Ja, og så er de fuldstændig upåvirket af bilen og vi kan sidde med nedrullede vinduer og fotograferer. Men snart kommer mørket for alvor snigende og det bliver svært at se.

Vi beslutter os for at køre hjem til huset. Der er forhåbentlig nogle voksne ræve i området der også skal have lov til at komme til så hvalpene kan blive fodret.

Vi er mildest talt meget begejstrede for vores fund. På vejen hjem taler vi frem og tilbage om hvordan det hele skal gribes an. Vi ved ikke hvor graven er eller hvor mange voksne ræve der er involveret. Vi har heller ikke uendelige mængder af tid for der er også familie hjemme i Danmark der forventer at vi kommer hjem som aftalt. Så planen bliver at besøge hvalpene - eller ihverfald køre til vendepladsen for enden af grusvejen i håb om at se dem og så gøre dette tidlig morgen og igen sen aften. Korte besøg hvor vi bliver i bilen.

Det bliver en stor succes. 5 besøg når vi at gøre og 4 gange ser vi hvalpene. Dog er det inden eller efter solnedgang at de er fremme så lys-mæssigt får vi intet forærende, men det gør nu ikke så meget. Hvalpene virker trygge ved bilen og vi ser dem løbe omkring i leg og jagt på hinanden. Ind imellem kommer de meget tæt på.

Meget bedre bliver det ikke. Som altid med rævehvalpe er der tale om en fantastisk oplevelse.

Galleri - Svenske rævehvalpe