Hvor heldig har man lov til at være…

Det er kun 2 dage siden at jeg tog det sidste billede af rævene ved Den Gamle Jagthytte. Henover en periode på 4 uger har jeg brugt mange timer i godt selskab med 3 voksne ræve samt et kuld hvalpe. Hvalpene er store nu og jeg er glad og taknemmelig for både oplevelser og de mange billeder. Inden længe skal jeg holde sommerferie med familien og vi skal til Nationalpark Thy, hvor jeg ved, at jeg igen kommer til at tage mange billeder. Så indtil da holder jeg en pause og dagens tur i skoven med hunden er uden kameraet.

Vi går af stier hvor vi ikke har færdes længe og ingen af os har travlt. Jeg kan huske træet hvor spætten havde rede og unger, men det er et par år siden. Et andet træ ligger væltet og er tæt på at rage ned i åen hvor rørhønen holder til ved sivene og lige nu har kyllinger. Billerne skal nok blive glade for træet for væltede træer får som regel lov til at blive liggende og langsomt gå til.

Det er en varm og rigtig fin sommerdag. Hunden snuser til ting der er vigtige og længere fremme på stien er der 2 store rævehvalpe der tumler og leger og så forsvinder op af en skråning hvor der ligger endnu et væltet træ. Jeg knæler og hunden kommer hen og sætter sig. Han har slet ikke opdaget rævene. Hvalpene er tilbage ude på stien, snuser omkring og forsvinder så igen op af skråningen. Jeg tænker på min kone som blev meget glad da jeg forleden fortalte at det var slut med rævehvalpe for i år og at samtlige fritimer ikke længere død og pine skulle bruges siddende skjult ude i naturen. Det er overhovedet ikke slut, kan jeg godt selv se - ikke når jeg lige er rendt på nye hvalpe. Hvor mon graven er? Er det ved det væltede træ på skråningen at de holder til? Jeg ved det ikke. Men jeg er næsten nød til at finde ud af det.

Store hvalpe kan være aktive på alle tider af døgnet for der er meget de skal nå. De skal slås indbyrdes og lege og de skal ud på opdagelse og de skal på jagt efter biller og mus. Så jeg kører hjem med hunden og bytter ham ud med kameraudstyr, camuflagetøj og sløringsnet samt en kande kaffe og noget lakridsrod for jeg er lige holdt op med at ryge. Ved 17 tiden er jeg tilbage og tyder vindretningen som heldigvis er god. Jeg kan side på skråningen med udsyn til det væltede træ 30 meter borte og jeg kan se ned på stien og bedst af det hele så er der et mindre åbent område hvor jorden synes at være af ler.

Inden der er gået 5 minutter kommer der en voksen ræv gående nede på stien. Jeg er ikke engang klar og har hverken sat sløringsnet op eller fået sat mig ordentligt. Kameraet står heldigvis på stativ og er klar til brug. Og ræven opdager mig ikke. En dame er jeg overbevist om og en meget smuk en af slagen. Hun har en af rørhønens kyllinger i munden og krydser det åbne lerstykke og fortsætter op af skråningen med det væltede træ. Lidt efter dukker hun op igen. Uden byttet, men med en af hvalpene. De opholder sig ude i det åbne og er kun ca. 15 meter væk. Lidt efter går den voksne ræv igen af stien og forsvinder og hvalpene søger op forbi det væltede træ, men nu er den på opdagelse og jeg kan se den i glimt og høre den pudse rundt i buskskadset og så er den pludselig lige foran mig og har opdaget mig. Hvalpen stikker af og samtidig er andre hvalpe dukket op, bare for en kort bemærkning hvor de er ude i det åbne og så forsvinder igen. Det er helt utroligt.

Næste dag er jeg igen på plads og igen er jeg heldig med rævene. En voksen hanræv kommer forbi og tilbringer tid med en af hvalpene. På et tidspunkt er der 4 ræve fremme og de er på lerstykket og nede på stien. En af dem er pludselig igen meget tæt på og igen bliver jeg opdaget. Jeg tænker at det er det og tager hjem.

De næste 2 dage kører jeg samme rutine. Efter aftensmaden hjemme med familien kører jeg ud og placerer mig i skoven som jeg har gjort det de andre dage. Men jeg ser ikke rævene. Ikke en eneste gang, hverken voksne eller hvalpe. De er store nu, hvalpene og er måske nok med de voksne på jagt.

Hjemme fortæller jeg min kone at nu er det slut - hvalpesæsonen er ovre og hun og ungerne skal prioteres frem for noget andet. Hun minder mig om ferien til Thy som venter lige rundt om hjørnet. Jeg understreger at med maj og juni måneds formidable ræveoplevelser er alle fotoambitioner i livet indfriet og Thy bliver helt stille og roligt og selvfølgelig kan jeg nyde naturen uden et kamera. Hun tror ikke på mig. Jeg tror faktisk selv på det, men på daværende tidspunkt aner jeg intet om grævlingerne jeg skal finde i Thy og om alt det andet gode der er i vente.

Tæven?

Jeg tror, at det er tæven - det er svært at slå fast når kun man ser og oplever hende en enkelt gang. Dog bliver hun mødt med stor begejstring fra en af hvalpene - og ikke kun fordi hun kommer med bytte - en kylling af grønbenet rørhøne.

Hannen?

En hanræv kommer også forbi og bliver mødt af en hvalp som opfører sig meget underdanigt og de to tilbringer en stund sammen før hannen igen forsvinder. Mon ikke det er faderen til hvalpene der fortsat holder sig til og ind imellem bringer lidt bytte med hjem.

Hierarki

Det er store hvalpe med indbyrdes kampe og hierarki. At følge med og aflæse alle deres signaler er næsten umuligt, så når de pludselig slås og der er tale om alvor synes balladen at være opstået ud af ingenting. Der er dog ofte hurtig fundet en vinder uden at nogen er kommet alvorligt til skade.

Galleri - Hvor heldig har man lov til at være