Kronhjortenes brunst

Jægersborg Dyrehave

Det skal helst være tidligt om morgen. Gerne en times tid inden solopgang på en dag hvor tågen ligger tyk og trykkende over sletten. I mørket kan man være heldig at se natuglen i silhuet på en sidste jagtrunde, inden den går til ro, et sted inde blandt træerne. Man kan ane træerne. Og bevægelse i tågen, hvor dagens første, svage lys optegner utydelige omrids af dådyr og sikahjorte i lydløs bevægelse.

Snart brydes stilheden af den første brølen. Langtrukken, klagende. Magtfuld. Fra et sted i nærheden eller fra et sted der synes langt væk. Og der svares tilbage andetsteds fra. Det er kronhjortene der brøler.

Det er efterår og de er i brunst.

Når først de brøler er de nemme at lokaliserer. Dem der færdes dagligt i dyrehaven kender dem og behøver ingen hjælp. De lokale ved hvem der opholder sig hvor og hvem der har samlet det største antal hunner omkring sig.

Jeg er sjældent i dyrehaven - omend det er et forrygende sted at tilbringe sin tid. Det gælder året rundt. Men jeg er helt sikkert i dyrehaven når kronhjortene går i brunst. 2-3 gange bliver det til i ugerne omkring September-Oktober. Det er stemningen og kronhjortenes brølen jeg er nød til at opleve.

Der er en bænk i dyrehaven jeg altid sætter mig på. Så sidder jeg i mørket og drikker kaffe. Jeg venter på den første brølen som oftest lyder på stor afstand. Én gang har jeg oplevet at der blev brølet meget tæt på bænken. Og jeg har ikke vidst at kronhjorten var kun få meter væk og han har ikke vidst at jeg sad der og slet ikke forventet, at der blev brølet tilbage i form af et skingert skrig af forskrækkelse.

For det meste er jeg dog rolig. Og går af stierne i retning af deres brølen. Bedst er det hvis det er på sletten at tingene sker. Gerne mens tågen ligger tungt. Men han som besidder sletten er oftest meget stærk og dominerende og ingen tør udfordre ham.

Vovehalsene ender altid med at holde afstand.

I skoven fulgte jeg en ung han. Udmattet og slidt var han. Med 4 hinder i sin flok. De bevægede sig blandt træerne som boligløse uden territorie.

Og den unge han krymper sig, da der lyder en brølen dominerende og mægtig. Et stykke fremme står skovens konge. Skovens konge brøler igen. Hovedet og det enorme gevir er kastet bagud. I baggrunden står flokken af mere end halvtreds hinder som er hans. Han kalder den unge hans fire hinder til sig. Og de slutter sig til hans flok.

Den unge han er alene.

Når først det lysner og solen har løftet sig fri af træernes kroner synes deres brølen at aftage. Skoven falder til ro for en stund. Først når dagen aftager begynder de igen.

De laver sølehuller. Skraber i jorden og urinerer og vælter sig i det. Det er med til at lokke hunnerne til.

Snart for det ende. Kornhjortenes brunst. Der er stille i dyrehaven. Kronhjortene brøler ikke længere. Dog er andre klar til at tage over. Sikahjortene. De slås og fører sig frem og forsøger at samler hunnerne omkring sig som hvis det aldrig var gjort før.

De vilde kronhjorte

Jægersborg Dyrehave er et rigtig godt sted hvis man ønsker at opleve kronhjortene i brunst. Det er muligt at komme tæt på via de mange stier og stemningen har man helt ind under huden. Og så alligevel mangler der noget.

For Jægersborg Dyrehave er hegnet ind og dyrene mere eller mindre menneskevante. Rammerne er ikke helt naturlige og på sin vis iscenesatte. Jeg drømmer om en dag at sidde i mørket og vente på dagen der gryr, på den første kronhjort der brøler og kalder hinder i Nationalpark Thy til sig. Vilde hjorte i vild natur. Sådan vil jeg opleve det en dag.

Mørkt, dunkelt og tåget

Nogle lyde i den danske natur er bare bedre end andre. Fuglesang er ret godt med nattergalens smukke strofer som noget helt særligt. Uglens tuden er helt speciel. Personligt elsker jeg at hører rævens gøen i natten under løbetiden. Eller ravnen med sin røst af visdom. Og bedst er det hvis det er mørkt - dog gerne med et svagt lys af begyndende daggry og så må det meget gerne være tåget. Forestil dig så kronhjortens brølen fra et sted lidt for tæt på, men uden at du kan se pga. tågen. Puha, det er altså en magisk oplevelse.

Dådyr og Sikahjorte

Det er ikke kun kronhjortene der gør dyrehaven værd at besøge. Området er en dansk naturperle og byder året rundt på mange fantastiske naturoplevelser. Men nogle af dyrene - med kronhjorten i spidsen løber automatisk med meget af opmærksomheden. Dog er haven beboet af andre hjorte hvor både dådyr og sikahjort hver især byder ind med deres egen brunstperiode som også byder på kampscener og dramatik. Denne følger i kølvandet på kronhjortens brunst.

Måske verdens største løgnhistorie

Det er alligevel begrænset hvor mange billeder man kan tage af en kronhjort der ligger ned og er træt. Ind imellem brøler han, men alligevel. Så jeg beslutter at holde igen med kameraet og bare nyde selskabet over en kop kaffe. Som jeg skænker kaffen dukker ræven op. Ræv og kronhjort stikker snuderne sammen i en venlig morgenhilsen hvorefter ræven fortsætter sin færd. Læs mere