Huset Patagonien 2023
2023 og forude venter vores 3. år i huset Patagonien. Jeg elsker at bo her - jeg elsker den omkringliggende og nære natur med mose, skov og eng - og mest af alt elsker jeg vores store have. I haven har jeg alle muligheder for at føre alverdens idéer ud i livet - og det er lige fra at grave en sø, til at forsøge mig med snogehjørne, firbenshabitat, stengærde, kvasbunker og hegn - og hvad der ellers måtte falde mig ind af projekter jeg tænker vil fremme
liv og biodiversitet i haven. Naturen i sig selv bidrager på sin helt egen måde til en lidt vildere have. Når det stormer vælter der et træ eller store grene styrter til jorden og så er der materialer at lege med, og regnskyl i store eller små mængder fylder vand i søen til gavn for frøer o.lign. Mere end noget andet nyder jeg livet i haven, årets gang og den udvikling af øget liv i det helt små som jeg er heldig at kunne følge på helt tæt hånd.
Vinter
Året starter i mørke, et tungt og vådt favntag af vinter, der synes at vare ved i det uendelige. Dog er jeg ved at være et sted i livet hvor jeg værdsætter alle årstiderne - også den mørke vinter. Det kræver dog en smule øvelse, og tilsvarende varm og hyggelig ild i brændeovnen, at slå sprækker i vinterens rustning af kulde og korte dage med kun lidt lys. Så jeg fokuserer på roen naturen rummer på denne tid. Og lader den smitte af på min egen tilgang til hverdagen. For der er ikke nogen der skal nå noget. Der er ikke noget der vokser, ingen dyr har travlt med opfostring af unger, mest at alt handler det om at klare sig igennem dagen med mindst mulig indsats. Så jeg forsøger at gøre naturen kunsten efter og skruer gevaldigt ned for ambitions niveauet. Mest af alt tøffer jeg omkring i haven og i det helt små hygger jeg med nye projekter. Alt imens tager dagene til i længde og med lidt god vilje er der pludselig en svag fornemmelse af forår i luften.
Vinteren er en våd fornøjelse, rekorder i faldne millimeter står for fald og i Parkhjørnet er min lille sø for længst gået over sine bredder. Pludselig sner det kraftigt og kortvarigt trods det, at de første tegn på forår allerede har vist sig, men sneen er hurtig væk igen og nu kommer de første blomster - vintergækker, påskeliljer med et tro følge af alt muligt andet godt.
Forår
Jeg nyder alle forårstegn jeg får foræret - de første blomster i haven, græsset der igen gror, fugle på himlen fra syd som nu flyver til deres ynglepladser i nord og selvfølgelig de første insekter som humlebi hvor dronningerne nu søger føde. Men jeg spejder efter en helt speciel gæst, hus-maskotten som på vores korte tid i huset er blevet det endegyldige tegn på forår, når den med sin ankomst - og trods sit lille væsen, herefter fylder med sin levevis, akrobatiske jagt på føde, flirten med en mage og ikke mindst opfostring og opdragelse af unger hen over sommeren. Hvid Vipstjert. Jeg har længe været af den overbevisning, at det du har nær - især naturen, det forelsker du dig i og holder af og med alt det følger en taknemlighed over at få lov til at følge med på tæt hold. Så sådan har Vipstjerten slået benene væk under mig. For vi har den helt tæt på og igen i år yngler den under værkstedets tag og den får unger på vingerne, og fra køkkenvinduet, alt imens jeg drikker min morgenkaffe, kan jeg se, hvordan den er tidligt på færde og har travl med sit.
Med foråret kommer de første blomster, både på buske og træer og i græsset. På lune solskinsdage ser jeg de første bier - dronninger der har klaret vinteren i skjul og nu er fremme for at søge føde. Nu leder de efter egnede steder at lave rede så sæsonens koloni kan etableres. I det forgangne efterår har de parret sig med hanner, der nu er døde, og med deres sæd befrugter dronningen nu sine æg. Pollen og nektar fra blomsterne blandes til en madpakke, der ligger klar til larven når den kommer ud af ægget. Larven bliver siden til arbejdsbi som hjælper dronningen med at opfostre nye kuld. Endelig kommer en ny generation af dronninger til verden og de flyver ud i verden for at parre sig med tilsvarende udfløjne hanner. Sidst på sæsonen dør den gamle dronning alt imens nye dronninger søger efter egnede steder at overvintre. Det altsammen er nyt for mig og jeg synes det er fantastisk spændende at følge med i - dette liv hos bierne hvor jeg hele tiden lærer nyt. Nu går jeg i haven og og øver mig i at skelne dem fra hinanden, lærer navne og adfærd, forsøger mig med et billede og ved at der fremover er mange timers god underholdning i vente.
Rødpelset Jordbi
Sort Jordbi
Agerhumle
Jeg har mange planer her i foråret. En af dem er at få sået og plantet i haven med alverdens blomster og stauder og træer. Jeg har længe haft et godt øje til den spiselige Ramsløg som også blomstre smukt og fint og tilmed er god til insekter. Så Ramsløg står højt på listen over blomster jeg gerne vil have i haven. Jeg kender til et sted hvor den står tæt og i tusindtal og herfra høster jeg omkring 200 planter som jeg har held med at få til at slå rod i haven. Men jeg skal snart opdage at der er andre end mig der sætter pris på den gode ramsløg. 2 Rødmus har en fest og får tygget i de fleste af planterne - og det er ok, det er fint at dele og i sidste ende lykkedes jeg ret godt med mine nye planter som sætter blomster og laver frø og så er det håbet at der til næste år kommer nye og endnu flere ramsløg - også så der bliver lidt til rødmusen.
Ambitionsniveauet rækker længere end bare Ramsløg. Jeg vil gerne have en have der gør en forskel - omend det er i det helt små - det er jeg klar over, men kan jeg øge biodiversiteten i min have og måske påvirke positivt i mit lokal område, så er jeg glad …
Så jeg læser om blomster, lærer om stauder og træer, om hjemmehørende arter, om blomster der er gode til pollen, andre der er gode til nektar, vidunderplanter der kan det hele og så køber jeg en masse frø. Og frøene sår jeg nøjsomt i små potter, vander og hvisker i øret og det hele kommer i det tidlige forår ud i drivhuset for at få lys og varme. Og fanme om ikke det hist og pist begynder at spire …
Det er ikke det altsammen der spire og vokser, men jeg lykkedes faktisk med mere end det var forventet. Så i løbet af foråret og den tidlige sommer begynder jeg at plante ud i haven. Blåhat er et hit, kællingetand er fantastisk og der er andre som jeg har glemt navnet på. Og så lykkedes det også at få solsikker.
Med foråret lyder også startskuddet til ynglesæsonen hos fuglene. Der skal findes mage, bygges rede, lægges æg og de skal udruges og siden skal ungerne fodres og opfostres. Hos nogle fugle er det noget man gør 1 gang pr. sæson - hos andre, som hos solsorten, er det noget der gentages helt op til 5 gange på en sommer. Vi har solsort på rede oppe på loftet over carporten. Det er fantastisk at få lov til at følge med på helt tæt hold - fra æg til udfløjne unger i haven. Solsorteparret laver 3 kuld, alle i den samme rede, lavet henover et af mine billeder af ræv i glas og ramme.
Rede-liv hos solsorten
Maj måned er for mig noget helt særligt og har været det lige siden jeg for alvor begyndte at interessere mig for ræve - for det er som en god tommelfingerregel i maj at hvalpene sådan for alvor kommer frem og begynder at færdes ude i det fri. Jeg har jo travlt med alt muligt andet og er optaget af sommerfugle og andet godt i haven, så ambitionsniveauet vedr. ræve er mindre end det plejer at være, dog har jeg en god fornemmelse af hvor der måske er gang i noget når det kommer til nærmiljøet. Og hvor det før har været i grævlingeskoven at ræven har opfostret unger, er der veksler og afførring, der tyder på at det i år er i verdens største kvasbunke nede på Naturstien, at ræven i år har valgt at holde til med hvalpe. Faktisk finder jeg en død hvalp ikke langt derfra og er herefter ret sikker i min sag, men jeg holder mig væk for ikke at forstyrre - og så følger en tid hvor vi kan høre hvalpene fra haven. Rævehvalpe kan larme ret meget - ikke så meget når de leger, men især når en forældre og særligt når morræv kommer forbi med enten bytte eller mælk. Så især om aftenen er der stunder hvor det er tydeligt at høre at der er ræve i området. En enkelt gang lister jeg af Naturstien til Verdens Største Kvasbunke med kameraet i hånden. En af hvalpene er fremme og det er fedt - som altid, at se rævehvalp. Snart falder der dog mere ro over området og vi ser og hører mindre til rævene og hvalpene som nu bevæger sig mere omkring. Dog ser jeg ind imellem en stor, flot ræv sent på aften jage på folden ude hos fårene. Hver gang virker det som om ræven kommer fra området med Naturstien og Verdens Største Kvasbunke. Jeg beslutter mig for at gøre et forsøg for at fotografere den …
På en lun aften i maj sætter jeg mig ud i skjul på Naturstien med kameraet rettet mod Verdens Største Kvasbunke. Der er ingen hvalpe og helt stille. Men jeg er heldig, for kort efter solnedgang er der pludselig en voksen ræv. Den lister lidt omkring, pludselig er den væk for så at dukke op igen. Og pludselig hopper den op på en af de massive, gamle stammer der ligger på jorden ikke langt fra hvor jeg sidder i skjul. Den står perfekt i det bløde lys og kigger i min retning. Det bliver en af de store oplevelser jeg synes jeg er heldig med 1-2 gange om året og som jeg værdsætter højt. Da mørket falder på er ræven væk - en flot han, og jeg lister hjem.
Et nyt forsøg med køkkenhave
I 2022 forsøgte jeg at etablerer en mindre køkkenhave. Jeg ryddede for beplantning og fjernede sten og såede radiser, gulerødder, kartofler o.lign. Trods en ihærdig indsats med at luge tabte jeg kampen til snerlen som groede det altsammen til - og til sneglene som grådigt åd hvad der rent faktisk lykkedes at få til at vokse. Drømmen om køkkenhave er fortsat intakt og i år har vi grebet det anderledes an. Der er indkøbt højbede, udlagt træflis og selvom der fortsat skal luges og kæmpes imod snerle, så har det været en anderledes ligeværdig kamp. Også den imod sneglene. Dels har de flere udfordringer med flisen, dels gør pindsvinene i haven nu en synlig forskel og der er simpelthen færre snegle i haven. Så køkkenhaven er en succes - set med vores øjne. Vi høster faktisk ikke så meget, men nyder at se tingene gro. Jordbær, ærter, salat, kål, tallerkensmækker og løg.
Forår hos fårene på fårefolden
Der er fortsat 5 får. I teorien er det planen at slagte en enkelt i løbet af året, men det er svært nu hvor de allesammen har navne og faktisk er blevet familie. De flyttede ind stort set samtidig som vi gjorde det. Så Katinka, Bajer, Plet, Lige-ved-og-næsten, og Sky går fortsat og helårsgræsser på naboens 1,5 hektar store fold som jeg låner. Og de gør en forskel. Der er flere blomster nu, faktisk er der blåsommerfugl og sumpgræshoppe på folden så det er stort.
På en solskinsdag sidst i maj er min kollega og bestie, verdens bedste Prebs forbi og han hjælper mig med at få klippet fårene. 10-15 cm. uld ryger af og så er pigerne ellers klar til en god, lang sommer.
Sommer
Hvis der er nogle der hygger sig i sin have, så er det mig. Jeg har gang i alle mulige små projekter, men ikke noget der har en deadline, så der er rigelig tid og plads til overspringshandlinger - og overspringshandlinger laver jeg konstant og hele tiden. For det hele vokser og gror og jeg har fin succes med mine blomster og stauder som jeg planter ud i nye bede. Og med blomsterne kommer alle insekterne, sommerfugle, bier, biller og alt muligt andet godt og det er især insekterne, der lokker mig til hele tiden lige at skulle gå en runde for at se, om noget nyt og spændende er dukket op. For det er en fantastisk sommer i den henseende. Der er mange sommerfugle, gamle kendinge og nye arter og jeg finder biller jeg aldrig har set før og mest fantastisk af det hele - så er der firben omkring Firbenshabitatet som jeg etablerede sidste år. Det er intet mindre end en verdenssensation, at jeg allerede lykkedes med det projekt og jeg er både glad og stolt over at jeg gjorde forsøget. Så flere gange dagligt går jeg tur i haven med faste stop hist og pist hvor der plejer at være noget godt. Haverunden fører mig tilsvarende ud til fårene. Herude er der blåsommerfugl sådan for alvor, hvilket der ikke har været før. Både hanner og hunner, så det lover godt for fremtiden. Så det er en fantastisk sommer i haven og jeg kan se at mine små tiltag og forskellige projekter til gavn for biodiversiteten virker og gør en forskel.
Nye stjerner fundet i haven og på fåre-folden
Guldhale
5-plettet køllesværmer
Sankhans oldenborre
Sumpgræshoppe
Sort blomsterbuk
Vejrandøje
Alm. blåsommerfugl
Bøghjort
Hvepseedderkop
Firbens-habitatet
Det er utroligt med alle de nye arter jeg finder i haven - og fantastisk er det, at mine mange natur fremmende tiltag synes at gøre en forskel. Helt vanvittigt er det dog pludselig at finde firben i mit Firbens-habitat allerede året efter at jeg har lavet det. Og jeg finder dem da jeg rydder op i stubbene vi bruger til at sidde på ved bålstedet bare få meter væk. Her sidder der et firben i skjul under barken. Træstubbene bliver straks fredet og indgår som en del af habitatet. Henover sommeren og ind i efteråret ser jeg firben. Alm. firben er det og det bliver til 8 fine møder. Jeg kan slet ikke få armene ned og glæder mig allerede til foråret hvor jeg drømmer om firben, der er fremme for at solbade på enten træstubbene eller nogle af de mange sten.
Vand i haven - og fint besøg af ung fiskehejre.
Vand i haven gør en forskel. At der er vand at drikke til havens dyr er afgørende og især i perioder med tørke gør man virkelig en forskel ved at sætte vand ud i skåle. Jo flere jo bedre. Men vand er også vigtigt i forhold til andet end at kunne slukke tørsten. Fugle bader i vand, nogle insekter lægger æg i vand - og vand i større mængder tiltrækker og lokker endnu flere dyr til haven. Det opdagede jeg med udgravningen af min lille sø som pludselig var beboet af frøer, vandsalamander samt masser af vandlevende insekter. Så jeg har for alvor fået øjnene op for værdien af vand og vil gerne gøre mere af den slags. På en fridag laver jeg mit første fuglebad. Jeg graver en 15 cm. dyb aflang balje ned i jorden, dækker bunden med småsten og pynter med mos og bark. Så kan der bades og både fugle, insekter, mus og pindsvin kan drikke. Samtidig kan jeg sidde i skjul nogle meter derfra og forhåbentlig med tiden få lidt billeder. Alt imens jeg arbejder på mit lille projekt dukker der en ung fiskehejre op i haven. Den følger med som jeg graver, går til og fra og udgør et hyggeligt selskab. Alt i alt tilbringer den et par timer i haven, dels som byggesagkyndig ud i fuglebade, dels på jagt hvor den fanger insekter.
Den unge fiskehejre
Grævling
Der er fortsat god grævlingaktivitet i lokalområdet og især i Grævlingskoven nogle hundrede meter fra haven. Jeg bruger ikke super meget tid på grævlingerne i år, men er dog heldig med nogle få møder. Fotofælden fanger også lidt.
Rådyr
Der er en fast, mindre bestand af rådyr. Hen over sommeren bliver det til næsten daglige møder - især på morgenturen med Balto rundt i mosen. Vi er heldige med en rå med lam som opholder sig tæt på huset og på afstand følger vi lammets opvækst fra et lille lam til stor teenager.
Pindsvin
Pindsvinene trives i haven. Vi møder dem tit om aften på den sene tisserunde med Balto. Der er fast en lidt mindre model som ikke er særlig sky, og der er en stor dreng som er lidt mere forsigtig. Pindsvinene skal have al ære for at antallet af dræbersnegle i haven tydeligt er faldet.
Efterår
Sensommeren og efteråret bliver en våd omgang - dog med opholdsvejr hvor solen luner og heldigvis er der fortsat godt gang i blomster som asters, blåhat, rødkløver og kællingetand samt andet godt. Så på de gode, solrige dage er der gang i sommerfuglene, bierne og faktisk også en del store guldsmede. Nu ændres lyset med solens lavere bane henover himlen og der er smukke morgenstunder indhyllet i guld og tågedis, der slår det meste. Duggen sidder i de mange edderkoppespind, der nu er at se her, der og allevegne. Jeg nyder efteråret og ekstremerne denne årstid har med sig - ro, sol og gyldne efterårsfarver - og storme og regnskyl og mørke.
Frøer
Frem mod efteråret er det meget lidt vi ser til tudser og frøer i haven - og jeg ved ikke hvorfor, men så vender det sidst på sommeren og i september/oktober er der fast en god portion frøer i og omkring søen og vi møder dem også flere steder i haven.
Solsikke og fuglene
I år er jeg heldig at lykkedes med mine solsikkeplanter. Jeg planter dem først ud da de er store i potterne og så klare de sig trods sneglene. De bliver store og flotte og i efteråret står de med masser af frø til glæde for især blåmejser og musvitter.
Efterårs-insekter
Trods et vådt efterår med masser af regn er der også dage med varme og solskin som lokker insekterne frem. På billedet er det Hushumle og Sumpumpsvirreflue der deles om pladsen.
Snog
Der er fortsat snog i haven. I efteråret er der en stor dame, der hver eftermiddag gennem 14 dage, ligger det samme sted og solbader. Hende har jeg stor glæde af, og som det første når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg lige henne for at se om hun ligger på sin plads.
Efterårs-storme
Efteråret er lig med dage med god blæst og ind imellem kraftige storme. Det er som om træerne lige skal have rystet de sidste blade af grenene inden vinterens kommen. Ja, og de gamle træer eller de syge og svage, hvor rødderne ikke længere har ordentlig fat, de vælter i efteråret - og får de lov til at ligge giver de liv til nyt - svampe, insekter og andet godt. Så sådan hænger det hele sammen og der er som sådan ikke noget galt med en god storm, der rusker det altsammen igennem, bare der ikke er nogen der kommer til skade. Vi bliver også ramt af storme i efteråret. Eller dage med kraftig blæst. Og det er for det meste med en vind fra vest og så sker der sjældent megen skade, dog er der hist og pist et af de tynde, halvdøde graner der vælter. I efteråret kommer der en hidsig storm fra øst og den efterlader en hilsen til alle. Heldigvis klare fårene og grisene sig igennem uden skade og hverken hus eller andre bygninger bliver ramt, men i grisefolden vælter en håndfuld af træerne - og det er ok, det skaber lidt lys, men i haven mister matriklens flotteste træ, den kæmpestore hængepil, hele sin top som styrter til jorden. Det er vi i første omgang kede af. Dog står resten af træet fortsat smukt og majestætisk, og da vi rydder op og begynder at beskære den væltede top, åbenbare sig en flot skulptur i træ sig. Og den er klart værd at beholde. Så løse kviste og grene - og dem er der mange af, ryger i kvashegnet og selve kernen af hængepilens top flyttes til det nye skyggebed, hvor det skal pryde blandt fremtidens bregner og andet godt.
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget …
Så under en gevaldig storm mister den store hængepil sin top, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, men så må man få det bedste ud af det der er sket. Toppen viser sig at være et sandt kunstværk og vil nu og fremover komme til at pynte i havens nye bed og hen over tid gro til i måske benved og andre klarteplanter - men helt sikkert bare blive smukkere og smukkere.
Sidst på efteråret kører alting i et helt andet gear. Naturen lukker ned og går på pause. Alligevel sker der ting og sager i kulissen. Mange fugle er fløjet sydpå og vender først tilbage til foråret, men der er også ankommet fine gæster nordfra som vil tilbringe vinteren i Danmark. Af de lokale og nære er sangsvanerne nok en favorit. Pludselig flyver de i små og store flokke indover haven og engen med deres karakterisktiske bløde knevren og så er det pludselig nemt nok at se det positive i den tid der er i vente hvor lyset er sparsomt og dagene korte. Det er dejligt med en pause og en årstid der byder på noget helt andet og en smittende stemning af at gå ned i tempo. Nu venter vinteren og med den en helt simpel øvelse i at sætte pris på de helt små ting som naturen giver.
Sangsvaner
I ugerne inden efterår bliver til vinter begynder sangsvanerne at ankomme fra nord. Fra Sverige, Norge og Finland kommer de. Nu pryder og pynter de i et måske nok lidt kedeligt landskab. Falder der sne gør de sig kun endnu bedre. Som ravnen har de en stemme fuld af nordisk stemning og melankoli. Nu kommer vinteren, men med besøg af disse smukke fugle er det ikke svært at fokuserer på det positive og klare sig igennem til foråret hvor de igen forlader os.
Fuglehuset
… eller foderbrættet om man vil. Jeg fodre året rundt i 2 foderhuse i haven. Det ene står placeret kun 1,5 meter fra stuevinduet. Der ligger altid solsikkefrø til fuglene, dog intensiveres forbruget og tilgangen af fugle som efteråret skrider frem og næsten bliver til vinter. Det er god underholdning når musvitter, blåmejser, sumpmejser og også flagspætten er forbi. Og ind imellem bliver de alle jaget på vingerne når spurvehøgen gør sig et forsøg på at slå ned på et bytte.
Spæde forårstegn …
Under et lag af nedfaldne blade gror foråret frem allerede som efteråret sukker og vinteren trækker vejret ind. Så alt imens det altsammen lukker ned, gror der liv i skyggerne og der klargøres i det små til en helt ny omgang af årstider.
Vinter og musvågerne er tilbage …
Pludselig er musvågerne tilbage i haven. Hele året har vi kunne følge dem på himlen over engen og fårefolden, i skoven hvor de yngler, i leg og på jagt. Alt sammen sådan lidt på afstand. Nu hvor vinteren igen står for døren indfinder de sig oftere og oftere og sidder og lurer i træerne tæt ved huset. Det er de samme to - Nutella og Den Sorte, der nu gør opmærksom på, at det er ved at være tid til at starte op på vinterfodringen. I fryseren er der heldigvis et lille lager af kød gemt til rovfuglene. Noget er fra kokken ude på job som har ryddet op og frasorteret alt det, der var blevet "for gammelt”, så årets første fodring består af fine oksenyretapper, hvilket er et hit og der går kun få minutter fra at der er serveret til at begge fugle er nede for at spise. Det er fantastisk at have musvåger i sin have, fantastisk at kunne følge lidt med i deres liv og færden - nogle gange på afstand og som nu hvor det igen er vinter, tæt på.
Året slutter heftigt af og pludselig går drømme i opfyldelse og store ting falder på plads.
I dagene op til jul køber vi Kanaljen - et lille stykke skov på 1,2 hektar som ligger små 2 km. fra huset og som er et sted hvor jeg gennem flere år er kommet for at fotografere Stor flagspætte. Det er Bent og Eva som ejer det, et lille natur helle hvor der ikke er jagt og hvor naturen får lov til at passe sig selv. Nu er Bent og Eva oppe i årene og de ønsker at sælge - og gerne til nogen der vil fortsætte den naturvenlige tilgang. Nu venter endnu flere eventyr og Kananaljen, som stedet hedder, vil fremover bidrage med historier til Huset Patagonien. Og som året går på hæld ulmer og vokser der i det stille sind masser af planer for fremtiden vedr. dette lille natursted. Måske et fotoskjul og vinterfodring af rovfugle? Måske noget med fotofælder? Det må tiden vise - foreløbig er vi bare super glade for købet af et lille stykke fin skov.
Det er ligeledes i dagene op til jul, at en anden stor drøm går i opfyldelse med opsætningen af en stor, flot uglekasse. Det er ikke noget jeg selv er i stand til - for det første er det teknisk svært at få sådan en massiv kasse op i 7-8 meters højde - og ja, når det kommer til højder, må jeg indrømme at jeg ikke længere er helt så
tryg ved at bevæge rundt på grene og kviste højt til vejrs. Lidt tilfældigt er jeg kommet i kontakt med folkene fra firmaet Stub & Gren som har klatrere ansat med speciale i opsætning af fuglekasser, så dem hyre jeg ind og de får sat en uglekasse op - endelig, for det har været en drøm lige siden den allerførste dag hvor vi flyttede ind.
Og uglerne er der - det ved vi med sikkerhed. Vi høre dem jævnligt og vi er heldige at se dem ind imellem. Særlig sommeren bød på nogle store oplevelser lige uden for soveværelsesvinduet. Her sad der udfløjne ugleunger på hegnspælene og kaldte på mad hos forældrene. Og forældrene kaldte tilbage og vi så dem flyve i haven. Så nu er det drømmen at få uglerne til permanent at flytte ind i haven og dermed få muligheden for at følge dem helt tæt på.
Sådan gik endnu et år i Huset Patagonien - vores 3. af slagsen og et år, hvor en masse af de naturvenlige tiltag har givet pote og vist, at man faktisk kan gøre en forskel når det kommer til at skabe forhold - også i en have, der giver liv til mere, både stort som småt, insekter, fugle og pattedyr og planter. I år har der været især flere forskellige sommerfugle og forskellige blomster. Vi slår stadigvæk græs, men ikke så tit og på lidt mindre områder og så slår vi uden om det der pludselig må være dukket op og som ser spændende ud. Det har givet mange fantastiske oplevelser henover sommeren hvor jeg har været meget opslugt af især sommerfuglene og insektlivet. Så mange drømme og ønsker er blevet indfriet og opfyldt - især blev et af de helt store ført ud i livet - et der ikke har så meget med natur at gøre, men i stedet med dagligdagens trivsel og barndommens drømme. En basketball kurv i hjørnet af gårdspladsen. En 50 års fødselsdagsgave til mig selv - og noget jeg har ønsket mig siden jeg var 13 år gammel. Der er blevet spillet meget bold på den nye kurv henover sommeren og efteråret og i al slags vejr. Og ind imellem går spillet i stå og blikket hviler på Den Røde Glente, der mageligt og yndefuldt som kun den kan gøre det, glider ind over haven og videre ud på engen som havde den al tid i verden. Meget bedre bliver det ikke.
Galleri - Huset Patagonien 2023
Hvor heldig har man lige lov til at være …
Verdens største løgnhistorie
Snogens vinterhi