Gråstrubet Lappedykker

Det er min overbevisning, at den nære og lokale natur med alt hvad den fører med sig af plante og dyreliv, er den vi hver især - og det gælder ihverfald mig selv, holder allermest af. Det vi kender godt og som fylder i hverdagen er det vi elsker. Det er derfor jeg elsker den gråstrubet lappedykker. For i sommerhalvåret fylder den i hverdagen. Nok mest som en lille bifigur - men en vigtig en af slagsen, som jeg hvert forår glæder mig til at gense.

Hvor jeg færdes - både i arbejdstiden og i fritiden, er der mange småsøer. I flere af søerne er der fra det tidlige forår gråstrubet lappedykker som yngler. Jeg følger med fra sidelinien som fuglene pludselig indfinder sig og til de pludselig er væk igen. Afsted til havs for at overvintre.

Det starter i det spæde forår. Og oftest hører jeg dem før jeg ser dem. Deres velkendte hylen og skrigen kun grise i panik kan gøre dem efter. Så er det tydeligt for alle andre at søen er optaget - ihverfald en del af søen. For det sker at der er flere par og så går tiden med lige dele parringsdans, truende adfærd rettet mod naboerne og ikke mindst redebyggeri.

Parringsdansen, hvor parret knytter bånd, er noget for sig. Nogle skal nok mene, at Toppet Lappedykker slår de fleste på et bonet dansegulv, men jeg har ikke toppet lappedykker som en del af min hverdag og hvor denne store og smukke fugl måtte slå alle i en vals, så er det min overbevisning at ingen andre kommer op på siden af den gråstrubet lappedykker, når først der bliver spillet op til en forførende salsa. For jeg har set det den danse. De forbudte trin. Hvor først der hyles og skriges og der overbringes gaver i form af plantedele fra søens bund - og herefter ,og meget intenst, danses der tæt bryst mod bryst.

Sådan går dagene og snart begynder redebyggeriet. Plantedele af nærmest enhver art samles til en platform løftet op over vandet. Nu følger en rolig tid hvor både hannen og hunnen skiftes til at ruge.

I maj er der unger. Hvis alt er gået godt. 4-5 stk. Nogle gange bare en enkelt. Zebrastibet med stor nuthedsfaktor som de rider ud på søens vande i trygt skjul på ryggen af en forældre.

Ungerne fodres med små vandinsekter. De voksne er glade for frøer. Enkelte gange går det galt når ambitionerne på ungernes vegne er for store og en stor frø serveres. Men sidst på sommeren kan også lappeunger gøre kål på en frø. Og de kan flyve - både under vandet og i luften.

Når efteråret kommer forlader den gråstrubet lappedykker sin sø og stikker til havs. Så er de ikke længere en del af min hverdag, men et minde om gode tider. Og snart er de heldigvis tilbage igen.

Tæt på

Det er den perfekte sø til fuglefotografering. Søen er ikke særlig stor og man kan ligge i øjenhøjde med vandoverfladen. Området er populært blandt de lokale så fuglene i søen er menneskevante og kommer ind imellem meget tæt på hvis bare man ligger stille.

Grisehylet

Forår og lappedykkerne returnere fra havet for at indtage ynglepladserne i de danske søer. Der kan være flere par i samme sø hvis bare den er stor nok. Men det er ikke uden konflikter. Et område af søen indtages og territoriet markeres med lappedykkernes velkendte kalden, der mest af alt minder om et grisehyl.

De forbudte trin

Hvis der er noget den gråstrubet lappedykker kan finde ud af - så er det at danse. Med søens bonede overflade til at fører sig frem på. Parringsdansen er en intens salsa akkompeneret af fuglenes hylen og kalden. Sådan manifesterer og styrker de deres forhold inden den kommende tid med unger.

Parring

Kamp om territorier, indbyrdes knyttede bånd gennem dans. Det altsammen kulminerer med parring som mest alt minder om en drukneulykke. Og går alt vel lægger hunnen 4-5 æg som begge forældre udruger.

Gaver og redebyggeri

Lappedykkere laver fine reder løftet fra vandoverfladen som små øer. Materialet er grene og plantedele fra søen - ind imellem overrakt som en gave fra den ene til den anden. Igen noget der forener de vordende forældre.

Et ekstra forgæves forsøg

Gråstrubet lappedykkere laver 1 kuld unger om året. Et enkelt år har jeg dog oplevet at parret i søen - på trods af succes med en unge, startede op med at lave ny rede, atter parre sig, men alt sammen uden held.

Fodring af unge

Lappedykker unger af meget afhængige af forældrefuglene. Det er de voksne som finder, fanger og bringer føden som oftest består af vandinsekter, krebsdyr og snegle. Senere hen bliver der budt på fisk og frøer.

Voksenføde

Er der frøer i søen synes de at være den foretrukne føde hos lappedykkeren. Der dykkes ihærdigt og mange gange i løbet af en dag, og med en krop bygget til at bevæge sig adræt i vand, er der også mange fangster.

Tryg søgang

Den første tid er nyudklækkede unger meget lidt i vandet. Derimod tilbringes tiden på ryggen af en forælder og samtidig bringes maden af den anden. Der er trygt og godt under en beskyttende vinge.

Yngledragten

Gråstubet lappedykker er en rigtig fin fugl - og let genkendelig i den farverige yngledragt den bærer i sommerhalvåret. Her er halsen rødbrun, kinder og strube grå og hen over toppen af hovedet og ned af nakken til resten af kroppen, er den sort.

Vinter - og blege klæder

Vinterhalvåret byder på et både anderledes udseende og hverdags liv. Fjerdragten mister farve og den gråstrubet lappedykker bliver grålig med områder af hvid. Den er ligeledes flyttet ud på havet hvor menuen består af små blæksprutter, børsteorm og krebsdyr. Billede på vej …

Fin hårpragt

Det er ikke som hos den toppet lappedykker - men for mig bærer den gråstrubet lappedykker den fineste hårpragt af dem alle. For det er den jeg har nær og som præger min hverdag. Issefjerene er kortere, men mere kompakte og kan minde om en lille krone.

Galleri - Gråstrubet lappedykker