Verdens bedste rævegrav

I 2019 har jeg 3 lovende rævegrave på hånden med en fin en af slagsen i Den Hemmelige Skov. For dem alle gælder dog at de ligger godt skjult og er svære at fotografere uden at komme til at forstyrre. Dog er jeg fortrøstningsfuld og tror på, at jeg nok skal komme til at opleve hvalpe, måske ikke her og nu i maj og så tidligt på sæsonen, men senere på sommeren, når græsset på engen ved Den Hemmelige Skov bliver slået, venter der forhåbentlig en fest hvor store hvalpe vil komme frem for både at lege og gå på jagt.

Så ingen panik. I stedet bruger jeg tiden her i begyndelsen af maj, på at se om jeg kan opstøve nye og ukendte rævegrave. Sammen med min ven Carl har jeg allerede et godt øje til et hul i jorden som er blevet gravet i det tidlige forår. Graven ligger et par meter oppe af en skråning og er dermed løftet fri af den øvrige bevoksning med frit udsyn selv på god afstand. Faktisk har jeg aldrig oplevet en grav med så perfekt en placering. Dog virker det ikke rigtig som om graven er beboet og ingen af os tror rigtig på det.

Alligvel vælger jeg at sætte vildtkameraet op i et nærliggende træ inden jeg afskriver graven fuldstændig. Så langt kommer jeg aldrig. For der ligger rester af bytte ved indgangen til graven.

Pludselig er pulsen skudt i vejret og befippelsen total som jeg skynder mig væk. Der bor ræve i den grav, det er jeg overhovedet ikke i tvivl om.

Jeg ringer til Carl. For så utrolig rutineret udi beboet rævegrave er jeg heller ikke. Og jeg ønsker virkelig ikke at dumme mig.

Sammen med Carl lægger jeg en plan. Vi vil i første omgang bruge bilen som skjul og observere på lang afstand. Samme aften har vi tilbragt et par nervøse og spændte timer i bilen uden at der er sket noget og det er ved at blive mørkt. Men pludselig sidder der 3 meget små rævehvalpe i åbningen til graven og ud af intet dukker pludselig tæven op. Hun kommer med bytte som hun gylper op og hvalpene får lov til at die. Det har jeg aldrig oplevet før og jeg kan slet ikke være i mig selv af begejstring og spænding. Snart er det helt mørkt og svært at skelne om der er aktivitet ved graven. Vi vover at tænde bilen og kører bort. Sikke en start. Det her er jo verdens bedste rævegrav. Men det hele skal gribes anderledes an, vi skal ikke komme anstigende og larmende i bil uanset afstanden, men være som sunket i jorden og godt gemt i terrænet.

Næste dag er jeg på sagen. Med solen i zenit på en varm dag vover jeg pelsen og satser på at der ikke er aktivitet ved graven. På små 40 meters afstand bygger jeg et skjul af grene, blade og kviste - en hel mur der står som en del af terrænet hvor vi kan sidde godt skjult. Hvis altså vinden er rigtig. Og er den det kan man roligt regne med at Carl og jeg er på plads med blikket og kameraerne pegende i retning af graven.

Der venter os mange forrygende oplevelser, men der er også dage hvor vindretningen er forkert og blæser imod graven og så er vi tvunget til at holde os væk. Hvilket er meget frustrerende når nu vi ligger inde med noget helt unikt.

Det er også mærkeligt som vi nogle aftener ser meget lidt til hvalpene og vi har en teori om, at der måske er en udgang vi ikke kan se og som giver rævene mulighed for at opholde sig på den anden side af skråningen, uden at vi er klar over det.

Næste dag - igen mens solen er på sit højeste og rævenes aktivitet forventeligt må være lav, er jeg i området og undersøger forsigtigt landskabet på skråningens anden side. Hvor der vitterligt er endnu en indgang til graven. Der er tilmed gode muligheder for at sidde godt skjult. Så vi er ikke længere begrænset af vindretningen, men flytter bare side skulle det blæse fra øst eller vest.

Alt er godt og i perioden 11. maj - 5. juni følger vi rævene tæt - en voksen tæve og en voksen han samt deres hvalpe som udgør et kuld på 5 stk. Til sidst ser vi kun lidt til hvalpene som har spredt sig ud i terrænet og ikke længere er særlig bundet til graven. Men det er helt ok. Verdens bedste rævegrav har været en helt fantastisk oplevelse og nu venter en anden fest. Det lange græs på engen omkring Den Hemmelige Skov er blevet slået og jeg har allerede set store hvalpe vove sig ud på opdagelse.

Den første aften

Carl og jeg kommer mildest talt forrygende fra start. Bevares, vi får lov til at vente et par timer, men så ser vi pludselig hvalpene for første gang og tæven dukker op og jeg ser adfærd jeg aldrig har oplevet før - hvalpe der dier. Alt sammen på den første aften.

Ægte kærlighed

Nu har jeg oplevet det nogle gange - også ved Verdens Bedste rævegrav - set hvordan tæven og hannen er mere end bare samarbejdspartnere udi opforstringen af hvalpene. Der synes vitterligt at være et ømt bånd af omsorg og kærlighed imellem dem. På billedet toppes gensynsglæden mellem de to voksne ræve med gensidig pelspleje og noget der kunne være kærlige ord hvisket i øret.

Musejagt - meget tæt på

En rigtig god og intens oplevelse hvor hanræven simpelthen vælger at jagten på mus skal foregå lige foran skjulet hvor Carl og jeg sidder gemt. Han kommer meget tæt på og reagerer dårligt nok på lyden af kameraerne.

En tryg base

Verdens bedste rævegrav er ikke kun helt forrygende set med en naturfotografs øjne. For hvalpene er den også perfekt. En tryg base med et godt udsyn til verden udenfor. Tit og ofte er det her hvalpene opholder sig, kigger ud og betragter fuglen på himlen eller rådyret som måtte passere forbi.

Mere end én udgang

Det giver pludselig flere muligheder da jeg opdager, at der også er en indgang til graven på skråningens vestvendte og modsatte side. Fra nu af er det slut med tvungne “pausedage” fordi vinden er forkert.

Nye sovepladser

Hvalpene bliver hurtigt store og finder tryghed i et hele tiden større område omkring graven. De sover også mere udendørs med hver deres favoritplads. Et par gange finder jeg dem sovende tungt og “i vejen” som jeg skal hen på min plads.

På opdagelse

Snart kommer tiden hvor hvalpene begynder at gå på opdagelse. De bliver betydeligt sværere at holde styr på for fotografen - til gengæld venter så også gode oplevelser hvor hvalpene kommer meget tæt på, enten fordi de er nysgerrige eller simpelthen er optaget af eventyret og ikke opdager min tilstedeværelse.

Forrygende jægere

Ræven er en uovertruffen jæger. Og den er ikke kræsen. Den kan spise alt fra insekter over større dyr dækket af enten pels eller fjer. På billedet kommer hannen forbi graven med en halv hare til hvalpene.

Andet end ræve

Ræve med fast adresse - ihverfald for en stund, har også en del naboer. Deres gøren og færden i området er en vældig fin bonus oveni hatten for fotografer der nærmest er flyttet ind i kvarteret. Så udover rådyrene, harerne og musvågeparret, så var det en fornøjelse af følge rødstjertens unger gå på vingerne.