Men det sker at jeg lister ind i skoven. Der er en lille sø hvor jeg sætter mig og der er en smal sti med begrænset udsyn. Ellers står træerne tæt og det er svært at bevæge sig omkring uden at blive opdaget.

En vinterdag er det planen at sætte mig ved søen. Den første sne falder fra himlen. Ved søen ligger ræven og sover. Heldigvis har jeg kameraet i hånden og skal ikke først have fotorygsækken af for så at rode og larme med lynlåsen. Så jeg står stille og tager det første billede og er meget spændt på hvordan ræven vil reagerer. Den sover tungt. Jeg kommer ned at ligge på maven og tager et billede mere. Så maver jeg med frem - en meters penge og tager et billede mere. Alt imens ræven sover videre.

På et tidspunkt er der et øre som bevæger sig i min retning til lyden af kameraet, der klikker da jeg tager et billede. Ræven vågner, gaber, sætter sig op og strækker sig til endnu en gaben. Den bliver nysgerrig på lyden af kameraet og bevæger sig nysgerrigt ud til siden og rundt om mig, alt imens jeg tager billeder.

Tilsidst er ræven lige bagved mig og jeg kan ikke se den uden at vende mig. Men jeg kan hører den pusle meget tæt på min ene støvle. Den fortsætter ikke videre rundt. Da jeg endelig vover at kigge bagud er ræven forsvundet.

Så der er en grund til kun sjældent at gå indenfor i den hemmelige skov. Træerne og skyggerne er et helle og ræven og rådyrene er trygge. De synes mindre på vagt og mindre årvågne hvilket har givet nogle ret gode oplevelser når jeg en sjælden gang er på besøg.