Ufrivillig motion…

Jeg har næsten altid mit kamera med mig - særligt hvis jeg begiver mig ud i naturen er det lidt et must som minimum at være bevæbnet med et makro-objektiv skulle der være en sommerfugl på vejen. Men det hænder en sjælden gang, at jeg bevidst vælger at lade kameraet blive hjemme. Så forsøger jeg at nyde naturen, gåturen med hunden eller familien uden hele tiden at tænke i motiver, lys og vinkler. Som regel går det fint og jeg bliver hele tiden bedre til at nyde, fremfor at stresse over billedet jeg aldrig fik.

Men ind imellem sker det værst tænkelige og jeg render på en situation eller et motiv, så fantastisk og unik, at det må betegnes som et sandt mareridt ikke at kunne fotografere og forevige det fordi jeg har ladet kameraet blive hjemme.

Så jeg er hverken cool og rolig eller specielt naturnydende, men blot en stor idiot og amatør, da jeg sammen med hunden render på en 10-12 cm. lang snog, en unge der har fundet sig til rette i toppen af lidt højt sommergræs. Dette fantastiske og smukke dyr, tilmed unikt placeret er jeg simpelthen ikke istand til at nyde ordentligt kan jeg ikke fotograferer den. Så den står på ufrivillig motion og hunden og jeg løber hjem. 2 km. den ene vej og 2 km. ud igen. Nu med kamera og makro-objektiv. Og heldigvis sidder snogen som vi forlod den - og lader sig velvilligt fotografere.