Skabsrævene - og mit forsøg på at helbrede dem

Sommer 2019

Begyndelsen af Juni 2019 og jeg ved med sikkerhed at der er rævehvalpe i den hemmelige skov. Jeg er meget glad og fuld af forventninger til hvad der er i vente. Hvalpene er store nu og når engens lange græs bliver slået vil de komme frem fra skoven og ud i det fri for at lege, slås og følge de voksne som de går ud på jagt eller returnerer med bytte. Og jeg vil kunne sidde på afstand og følge med og tage billeder. Bedre afslutning på en allerede fantastisk hvalpesæson kan jeg ikke forestille mig.

Forinden har jeg tilbragt mange timer andetsteds i godt selskab med min gode ven Carl og et kuld hvalpe, ved det der har vist sig, at være verdens bedste rævegrav. Men den seneste tid er det dog rævene i den hemmelige skov, der har fyldt mest i mine tanker. Så jeg holder øje med engen og en solrig formiddag kører der en traktor rundt og slår græsset, samler det i striber til tørring og efterlader sig en fantastisk legeplads uimodståelig for et kuld store hvalpe.

Samme aften er jeg på plads og sidder på god afstand, mest af alt for lige at konstatere hvorvidt rævene kommer frem eller ej. Det gør de. Forsigtige og nysgerrige indtager de engen.

Næste dag er jeg tilbage og igen kommer hvalpene frem - allerede mere hjemmevante og trygge ved den nyslåede eng. Der er også to voksne ræve. De krydser engen og går ud på jagt. Alt er godt og jeg har fået det som jeg håbede det.

Men der kommer skår i glæden for ud af intet dukker endnu en voksen ræv op. Jeg er ret sikker på at det er en tæve og jeg er også ret sikker på at det er en nu voksen hvalp fra sidste års kuld som fortsat er knyttet til de voksne og hvis rolle har været ment til at skulle hjælpe til med hvalpene. Det er hun bare ikke i stand til. Hun er syg af skab som jeg aldrig troede at jeg skulle opleve det.

Hun krydser engen, lister langs skoven og forsvinder op over bakken hvor jeg ikke længere kan se hende.

En ræv med skab. I Den hemmelige Skov. Det er satme noget lort. Jeg kigger billederne igennem på kameraet og zoomer ind på hver enkelt jeg har taget og nærstuderer hende og det er helt forfærdeligt. Ned over ryggen og næsten hele halen med er pelsen væk og erstattet af tykke sårskorper der lokker fluerne til. Og øjnene er sammenknebne og væskende.

En af hvalpene har siddet i skovkanten og fuldt den skabsramte ræv med blikket som hun passerede forbi. Hvalpen ser heldigvis sund og rask ud. Det gør alle hvalpene. De to voksne ræve der bringer dem bytte virker også sunde. Dog er de slidte at se på, men sådan ser forældre ræve ud når de har hvalpe og samtidig har smidt det meste af vinterpelsen. Men har de skab? Har alle rævene i Den Hemmelige Skov fået skab? Den tanke kan jeg slet ikke håndterer oppe i hovedet og jeg skubber den til side.

Men jeg er ikke mere virkelighedsfjern end at jeg godt er klar over at jeg bliver nød til at handle på den unge ræv som uden tvivl er syg.

Jeg kontakter de lokale jægere og viser dem billeder af den syge ræv. De lover at skyde den hvis de ser den. Jeg viser dem også billeder af forældrerævene og hvalpene - bare så de også er klar over at der er sunde ræve i området.

Men jægerne har ikke heldet med sig. De melder tilbage at de slet ikke har set ræven. Jeg selv derimod ser den flere gange. Til sidst beslutter jeg selv at forsøge mig. Jeg har set skabsræven komme op fra en grav lavet af grævlingerne og her placerer jeg en fælde og bruger en død harer jeg har fundet som lokkemad. Hver morgen og aften ser jeg til fælden. Uden held. Efter 14 dage giver jeg op. Faktisk har jeg ikke set ræven i lang tid og er efterhånden overbevist om at den er død.

Så alt er godt. Tror jeg.

Januar 2020

Vinter og rævene er i løbetid. Jeg hører dem ind imellem kalde og gø i mørket tidligt om morgen. Jeg sætter vildtkameraet op ved graven inde i Den Hemmelige Skov. Og der er heldigvis masser af aktivitet. Tæven går i graven. Forlader den og går ud på jagt. Men hun sidder også og klør og kradser sig, bider og gnaver omkring bagpartiet og hun ser forfærdelig ud med en vinterpels der hænger i laser.

Der er ingen tvivl om at hun har skab.

De næste dage er jeg en del i området i håb om at fange et glimt af tæven. Jeg ser hende ikke, men jeg møder en ung han og jeg er sikker på at det er en af hvalpene fra i sommer. Han ser forfærdelig ud og er hårdt ramt af skab. Næste dag er han død og ligger ikke langt væk fra Den Hemmelige Skov.

De har alle sammen fået skab. Og nu dør de en efter en. Det gider jeg simpelthen ikke at være med til.

Så jeg læser om ræve og søger i litteraturen om måder at helbrede skab. Og jeg får fanget min kones interesse i projektet. Hun er dyrlæge og snart overhører jeg hende snakke om skabsræve med venner som også er dyrlæger. Pludselig er der flere dyrlæger, der er grebet af tanken om hvorvidt man kan helbrede ræve for skab - lidt som et spændende projekt der ligger lidt uden for det de normalt går og sysler med. Jeg er dem meget taknemmelig - ikke mindst da de fremskaffer den rigtige medicin og en plan jeg skal følge for at rævene for den rigtige behandling.

Nu skal jeg bare have rævene til at spise den udlagte medicin.

Det er svært at vurderer hvor mange ræve der er i området og hvor mange der måtte være smittet med skab. Jeg tager udgangspunkt i tæven og efterlader en lækker fiskefrikadelle med nøje afmålte mængder medicin tæt ved graven. Vildtkameraet skal så bevidne og optage min succes. Herefter skal ræven så have igen 10 dage efter. Men vildtkameraet viser at både egernet og skaden spiser af fiskefrikadellen. Ja, faktisk rub og stub. Og fremover bliver det op af bakke. Egernet er specielt glad for det medicineret foder jeg ligger ud, men der er også en ihærdig rotte på spil og da jeg endelig har optagelser af en ræv der nærmer sig og snuser til lokkemaden løber vildkameraet tør for batteri. Så over en periode på omkring 40 dage ligger jeg stædigt og troligt foder ud i området med medicin og bliver bedre og bedre til at gemme det, så kun dyr med god lugtesans og graveegenskaber kan finde det. Dog kniber det med vildkameraet som gang på gang svigter. Men mit udlagte foder bliver dog spist - jeg kan bare ikke være helt sikker på om det er af ræven.

Endelig er der dog en vis form for succes. En fremmed ræv er dukket op i området. Den ser rask og flot ud. Den spiser lokkemaden og vildkameraet får det på film. Skulle ræven være smittet med skab får den nu medicin. Men det er uvist og der er i det hele taget for mange usikkerheder til at jeg efter nogle måneder synes at det er forsvarligt at fortsætte.

Jeg vælger at stoppe. I det mindste gjorde jeg et helhjertet forsøg og jeg må bare krydse fingre for, at der har været en positiv effekt på de skabsramte ræve i området.

Sommer 2020

I Maj ser jeg ræv ved den hemmelige skov. Den sidder i kanten af skoven og betragter engen. Den ser i min retning. Jeg møder den flere gange hen over sommeren. Der kommer ingen hvalpe, men jeg er glad for at Den Hemmelige Skov trods alt fortsat er beboet af i hvertfald en ræv. Jeg håber at det er tæven.

Vinter og forår 2021

Jeg ser jævnligt ræv i området. Faktisk er der 3 stk. Jeg har set dem samlet på en gang. Allesammen er meget smukke og i tyk vinterpels. De krydser engen og forsvinder ind i Den Hemmelige Skov. Jeg ved ikke om mit forsøg på at redde skabsrævene har gjort en forskel, men jeg glæder mig og håber at der igen kommer hvalpe.

Et forfærdeligt syn

Lige som jeg tror at alt er idyl og godt med hvalpe der leger på engen dukker en ræv op og det springer i øjnene at hun er slemt plaget af skab.

Grævlinggraven

Skabsræven slår sig ned i grævlinggraven som ligger på den anden side af engen og væk fra Den Hemmelige Skov. Jeg har derfor et naivt håb om at hun ikke smitter de andre ræve.

Den unge han

Jeg tror, at det er en hvalp fra sommerens kuld. En ung han plaget af skab og sikkert uden kræfterne til at søge ud på egen hånd for at finde sit eget territorie. Dagen efter dette møde er han død.

Alfa tæven

Det er disse vildtkamera optagelser, der sætter gang i de første tanker om at gøre noget for at helbrede rævene. I det mindste tæveræven som jeg har fulgt og oplevet med hvalpe 2 sæsoner i træk.

Medicin-tyve og lige ved og næsten

Mine første forsøg på at medicinerer rævene er meget naive og uden tanke på at andre dyr vil finde diverse lækkerier for tiltrækkende. Egernet driller rigtig meget undervejs sammen med skaden og rotten. Da der endelig er en ræv der nærmer sig svigter vildkameraet og holder op med at optage.

En smule dokumenteret succes

En fremmed ræv er kommet til og har et godt øje til min udlagte - og nu godt gemte lokkemad. Den første nat er han forbi flere gange uden at tage mod til sig, men natten efter er der flere optagelser hvor han spiser og dermed bliver medicineret.

Fakta om skab

Skab skyldes skabsmiden Sarcoptes Scabiei som er en snylter, der graver gange i huden. Dette medfører kraftig og irriterende kløe og dermed tab af pels. Den megen kløen mærker ræven med sår. Over tid svækkes ræven og lider under sult og kulde. På Bornholm uddøde samtlige ræve under en skabs epidemi tilbage i 80érne. Skab kan bedst sammenlignes med fnat hos mennesker.

Medicinen

Der findes medicin der kurerer skab og som bruges hos hunde. Medicinen gives ved påsmørelse i nakken - hvilket er svært at gøre på en vild ræv. Så jeg skulle finde noget der kunne gives i foder. Det aktive stof som dræber skabsmiden hedder Ivermectin. Jeg fik dosis udregnet af dyrlæger og injicerede herefter i kød. Dosis afhænger af koncentration i det brugte medikament og her skal man rådfører sig med en dyrlæge. 10 dage efter første dosis skulle rævene have dosis nr. 2.

Succes eller fiasko?

Blev mit forsøg på at helbrede skabsrævene en succes? På mange områder fejlede projektet. Egern og andet spiste det udlagte foder og vildtkameraet svigtede flere gange så dokumentation er der for lidt af. Men jeg blev bedre til at skjule foderet og øge chancerne for at lige ræven ville finde det. Og jeg blev ved og ved med at forsøge mig. Jeg forsøgte mig i hvertfald og fakta er, at der fortsat er ræve i den hemmelige skov. Kommer der hvalpe i 2021 sæsonen vil jeg betragte projektet som værende en succes.

Galleri - Skabsræve…