Mine første rævehvalpe

For længe siden løb jeg meget. Dengang boede jeg i København og løb rundt om Damhussøen. Siden flyttede jeg med familien på landet og løb lange ture i naturen. Gennem mose og skov. Altid tidligt om morgenen. Pludselig blev rådyrene og ræven og musvågen en del af min hverdag. Jeg hørte rørdrummen og nattergalen. Jeg oplevede smukke solopgange og morgenlys der brænder disen væk. Jeg begyndte at tænke i billeder og se motiver. Jeg drømte om et billede af ræven længe inden jeg fik mit første kamera.

Inden jeg fik et kamera fik jeg en hundehvalp.

Man må ikke løbe med små hundehvalpe. Først når de er et år. Så jeg holdt op med at løbe. I stedet gik jeg på opdagelse i naturen sammen med hundehvalpen. Vi fik set nærmere på tårnfalken, fiskehejren og opdagede at der var pungmejser i mosen. Jeg besluttede at købe et kamera. Hundehvalpen var med når jeg tog billeder af rådyr, af fuglene i mosen og harene på engen. Hist og pist var der et billede der blev godt. Det lykkedes også at få billeder af ræven. Henover årene blev det en drøm og en ambition at opleve og fotografere rævehvalpe. Helt uden at vide hvordan den slags skal gøres og gribes an.

Hundehvalpen skulle blive en 4 årig flot og voksen fyr inden vi fik set rævehvalpe. Det blev en tidlig sommermorgen i skoven inden solen stod op. På en tilgroet skråning med gamle grævlinggrave. Kortvarigt var der en rævehvalp fremme i det høje græs ved stubben af et fældet træ. Og så forsvandt den. Jeg betragtede længe skråningen og stubben på afstand. Solen stod op og ændrede lyset. Hvalpen dukkede aldrig op igen. For foden af skråningen lå græsset fladt og der var resterne af en vinge fra en fugl. Jeg havde svært ved at forstå, at jeg endelig havde fundet hvalpe.

Tidligt om aften kom jeg tilbage igen. Min eneste plan var at sidde på god afstand og med vinden imod mig. Jeg slog mig ned under et lille træ med høj bevoksning og med en mindre sø imellem mig og det lille græsstykke der lå foran skråningen med træstubben. Jeg ventede længe og tålmodigt og sad uden at turde bevæge mig. En snog jagede ude i søen og skubbede til sivene. Solen gik ned bag skovens høje træer. Pludselig var der lyden af tumult og skrigen fra et sted skjult bag træer og buskskads på skråningen. Så var der igen stille og ud af intet dukkede pludselig en voksen ræv op for foden af skråningen. En meget smuk ræv med kursen sat videre ind i skoven.

Pludselig er der hvalpe og jeg er ikke i stand til at tage billeder. Hele min krop og især hænderne ryster fuldstændig ukontrolleret i en god omgang bukkefeber…

Som den voksne ræv forsvinder ind blandt skovens træer skyder mit hjerte op i halsen. For hvalpene er dukket op. Først en enkelt et sted på toppen af skråningen som løber kortvarigt efter den voksne ræv, men så stopper og ser sig tilbage. Og her er yderligere to rævehvalpe dukket op og tumler i leg ud på det lille engstykke og det sted hvor græsset er trådt fladt - hvilket giver mening nu, for det er hvalpenes legeplads og de ialt 3 hvalpe har travlt med at lege og jagter hinanden til og fra træstubben til legepladsen. Min puls er skyhøj og da jeg endelig for samlet mig til at tage billeder kan jeg ikke. Mine hænder ryster helt ukontrolleret, hele min krop ryster og når jeg forsøger at tage fat om kameraet på stativ er jeg ved at vælte det hele.

Sådan går de første 5-10 minutter med en tilstand af panik over fuldstændig at have tabt al kontrol, men jeg får dog - og heldigvis, bugt med bukkefeberen og det lykkedes at tage mine første billeder nogensinde af rævehvalpe. Dog er det tilsidst blevet meget sparsomt med lyset og nemt er det ikke, men jeg er både lykkelig for oplevelsen og billederne.

Det bliver til flere besøg og oplevelser med hvalpene i dagene der følger, men det er svært i den tætte skov hvor lyset svinder allerede inden solen er gået ned, men især en oplevelse giver mig mod på mere - og det er en sen aften hvor 2 af hvalpene er på opdagelse i skovbunden og kommer meget tæt på, faktisk så jeg er ret sikker på at de opdager at jeg sidder der, men uanfægtet fortsætter de deres gøren og laden og lader mig kigge med. Og det er intet sted i verden jeg hellere ville være.

Legepladsen

Det lille engstykke med nedtrådt græs for foden af skråningen hvor hvalpene havde deres lege - eller tumleplads. Dette billeder bliver et af de allerførste billeder af rævehvalpe jeg får i kassen - ovenpå en slem omgang bukkefeber.

Træstubben

Jeg er gået forbi denne træstub ret mange gange i årene der er gået siden min første hvalpeoplevelse og minderne springer frem på nethinden hver gang. Og hvert år i maj kigger jeg i stubbens retning og håber på tegn der måtte tyde på at der igen er hvalpe i området.

Magisk oplevelse i mørket

Ingen tvivl om at jeg allerede inden var mere eller mindre besat af ræve og de første oplevelser hidtil med hvalpene gør kun alting værre. Eller bedre om man vil. Men en aften i skoven kommer 2 af hvalpene meget, meget tæt på uanfægtet af min tilstedeværelse og her ved jeg at ræven for altid vil stå som noget særligt.