Hellere sent end aldrig …

Tidlig marts 2021 og solen skinner. Snart skal køer og får på græs og jeg bruger arbejdstimerne på at gå foldene igennem og sikre mig at hegn og stolper er i orden. Det er ikke nogen dårlig tjans her i det flotte forår. Hunden er med. Han tøffer omkring eller ligger og sover i solen. Små 100 meter væk er det ræven som ligger og sover. Jeg lader som om jeg ikke har set den. Jeg arbejder med ryggen til og ruller gammelt hegnstråd sammen som jeg rydder op og lægger på ladet af bilen. Ind imellem skæver jeg i retning af ræven.

Ræven ved godt at jeg er i nærheden, at jeg roder rundt oppe på toppen af bakken. Den åbner et øje på klem, sikre sig at jeg er hvor jeg hele tiden har været og lukker så øjnene i igen. Jeg har kameraet med og jeg tager et par billeder fra bilen inden jeg kører.
Næste dag er en fridag. Jeg sidder i området som dagen gryr. En ræv krydser et af de åbne områder ude i det fjerne. I en halv times tid kan jeg ikke se den, men så dukker den op fra modsatte side og er kommet meget tættere på. Den bevæger sig langs buskskadset hvor jeg så den solbade i går. Det er en meget smuk ræv. Og så er den væk. Er forsvundet ind i krattet. Jeg bliver siddende lidt. Himlen er overskyet. Der er ingen ræv der kommer frem for at solbade i dag.
Mandag skinner solen igen og foråret er for alvor ved at bide sig fast. Jeg er i området og går nogle nærliggende folde igennem og bruger tiden på små-reparationer af hegn som de dukker op hist og pist. Men jeg slår også lige et smut forbi folden med ræven og jeg kører op på toppen af bakken og vender bilen. Under mig nede i buskskadset ligger ræven og nyder varmen fra solen. Jeg kan lige ane omridset og skimte farven af den røde pels. Det er et godt sted den har fundet sig med sol og læ og kun mig til at komme og forstyrre. Jeg kører igen.
Herefter følger en hel uge med gråt og kedeligt vejr. Da solen igen skinner er jeg forbi og vender bilen på toppen af bakken. Det er op af formiddagen og ræven ligger på sin plads i krattet og nyder varmen. Den har øje på bilen så jeg bliver kun kort.

I de nu 5 år hvor jeg har færdes i området, har passet mit arbejde og naturplejen sammen med køerne og fårene, har jeg set ræven mange, mange gange. Og jeg ved med sikkerhed at der er to ræve i området. Udover harene, de 3 rådyr og alle musvågerne. Og alt det andet. Jeg har selvfølgelig også været området igennem i søgen efter eventuelle rævegrave, men har aldrig fundet noget.
Tanken slår mig om der kunne være en grav inde i det tætte krat hvor ræven er så glad for at ligge i solen. Men jeg tror ikke på det og gør mig ikke flere tanker om eventuelle hvalpe.
Faktisk har jeg andet at tænke på. Vi er ved at købe nyt hus. Midt ude i naturen. Første gang jeg så huset sad der 3 musvåger i haven. Sådan et sted vil jeg gerne bo.

Så tiden går. Hverdagen er fyldt med mangt og meget. Jeg arbejder en del og har nogle lange dage. Dyrene er kommet på græs. Og så lykkedes det at købe drømmehuset. Når jeg har fri går jeg på opdagelse i mit nye lokal område. Jeg finder grævlinger. Det er et område med mange frøer og tudser. Der er snoge. Min nye nabo har besøg af en stor én af slagsen i sit køkken og jeg er oppe og fange den. 2 gange har vi snogeunger på besøg i bryggerset. Jeg følger rørhøgen jage på engen og der flyver traner hen over matriklen. Jeg kan slet ikke følge med.
Så tiden går. Det er juli og snart sommerferie. Weekend-vagterne byder på foldtur. Jeg kører fra en fold til den næste og tilser dyrene. Der er yndlingssteder på ruten hvor kaffen bare smager bedre. Så jeg kører op på toppen af bakken og vender bilen. Herfra kan jeg overskue det meste af folden og ude i det fjerne går flokken af køer med deres kalve. Jeg drikker kaffe og får den næsten galt i halsen. Nede i krattet er der to store rævehvalpe der leger med hinanden. Den ene lader sig fotograferer i midtdagens hårde lys.

Et dårligt dokumentations billede af en rævehvalp i hårdt lys kan selvfølgelig ikke gøre det. Jeg har straks ambitioner om - og mod på mere. Så næste dag er jeg tidligt på færde. Inden solopgang parkerer jeg bilen på toppen af bakken og jeg har al det tunge udstyr med. Vindretningen er rigtig. Iklædt fuld camouflage og tilsvarende regnslag til kameraet finder jeg et godt sted at grave mig ned i terrænet. Jeg sidder bare 30 meter fra det tætte krat. Heldigvis er køerne heller ikke i området, så der er fred og fuld idyl.
Men der sker ingenting. Faktisk så lidt, at jeg kommer til at tvivle på, hvorvidt der overhovedet findes ræve i området.

Jeg kommer til at skulle vente i lidt over 2 timer. Det hele bliver sådan lidt meditativt. Halve tanker, lyde omkring mig, musvågen på himlen i det fjerne - det hele flyder sammen og pulsen falder. Det gør ikke så meget hvis hvalpene ikke dukker op. Det er stadig en god oplevelse bare at sidde herude i ingenting og lave ingenting. Og med al det held jeg havde sidste år i forhold til hvalpe, så kan der ikke være meget tilbage på kontoen. Og det er helt ok. Det har alligevel været et mildest talt anderledes og vildt og forvirrende år i forhold til min naturfotografering. Også i forhold til alt muligt andet.
Så jeg når til at sted hvor jeg lidt glemmer alt om rævehvalpene - og det er selvfølgelig her de pludselig dukker op. Ud af det blå. Frem fra krattet og ud i det høje græs. I leg og fuld vigør - og pludselig meget tæt på.

20 minutter bliver det til. Der er to store hvalpe. De slås og leger med hinanden. De går på opdagelse i hver sin retning og ind imellem er de meget tæt på hvor jeg sidder skjult. Så en intens og god oplevelse.
Men det er store hvalpe. Vi er i juli måned. Dette er ikke længere ræve knyttet tæt til graven hvorend den så måtte være gemt. Dette er tiden hvor hvalpene søger længere og længere væk i jagten på føde, higen efter oplevelser og selvstændighed. Jeg har været heldig at opleve dem her på falderebet og tager til takke med det. Hellere sent end aldrig. Jeg kommer ikke tilbage og lader rævene få fred.
Men til næste år. Så måske - ihverfald vil der være et opmærksomt øje rettet mod krattet, når der er kaffepause på toppen af bakken.

Ræven kommer hjem

En smuk ræv i flot vinterpels returnerer fra nattens jagt. Om det er hannen eller tæven vides ikke. Og på tidspunktet er jeg ikke klar over at der et eller andet sted inde i krattet er hvalpe og rævegrav.

Godt skjult

Man skal vide at ræven er der for at se den - og man skal forvente rævens tilstedeværelse og kigge efter den for overhovedet at opdage den. Ræven ligger placeret i det gyldne snit nederst i venstre side.

Hellere sent end aldrig

2021 har ikke været som de foregående år - og slet ikke som sidste år, når det kommer til rævehvalpe. Men lidt er bedre end ingenting - og endelig at have hvalpe tæt på, at se dem lege og jage - fås bare ikke bedre.

Galleri - Hellere sent end aldrig