Rævene fra Den Hemmelige Skov 2021

Et nyt år tager sin begyndelse og i vintermørket høres rævenes kalden og gøen. Det er parringstid. Én af rævene er helt inde blandt landsby husene for at markerer sit territorium. Min hund Balto får fært af ræven og følger dens færden med snuden i sneen. Han har så travlt, at han ikke ser ræven stå i en indkørsel og betragte os bare 100 meter fremme.

Ude på stien dukker først én ræv op i skæret fra lygtepælen. Lidt efter kommer der to mere. De forsvinder ud forbi grusbunken og i retning af togskinnerne. Der er gravet mange huler ind i den bløde og sandede grus, der støtter op omkring strækningen, der leder toget ind mod stationen. Kolonihaverne ligger på den anden side. Under en eller anden ukendt terrasse derinde er der en ræv der ind imellem har hvalpe.

Så der er gang i rævene. Især her i udkanten af byen, hvor jeg går morgentur med hunden, fordi her er der lygtepæle og lidt lys. Men vi er ikke langt fra Den Hemmelige Skov. Når Balto og jeg runder hestefoldene på morgenturen er vi så tæt på, at jeg kan høre rævenes parringskald og deres gøen i det fjerne. Rævene gør sig til for hinanden og jeg føler mig overbevist om, at der kommer hvalpe hos mine yndlingsræve i år.

I år vender lykken.

Jeg er fuld af fortrøstning. Alt tyder på, at rævene er sunde og raske. Den lange og triste periode med skab synes over. Jeg tænker tit på tæven og jeg tror, at hun fortsat er i live.

Det er meget tidligt på sæsonen. Fortsat vinter og mørkt det meste af tiden. Jeg vover mig ind i Den Hemmelige Skov og på en kort liste-tur kaster jeg et hurtigt blik på de to gamle grave, der ligger i hver sin ende af skoven. Det er tydeligt at grævlingerne stadigvæk bebor den gamle rævegrav hvor jeg første gang oplevede skovens rævehvalpe - og grævlingerne er aktive trods vinteren. Der er spor i sneen og tilmed bygget ud med et nyt hul og furene i jorden ud fra graven er blevet dybere.

Ca. 100 meter væk ligger den nye rævegrav i skovens modsatte ende. Ved den lille sø. Ænderne er her også om vinteren og trækker mod fjerneste bred som de opdager mig træde ind i lysningen. Graven ligger inde i det tætte krat og det er en af grundene til at det er tæt på umuligt at fotograferer rævene herinde. Man kan simpelthen ikke sidde på afstand og følge med for alt gror til hen over den tidlige sommer.

Graven inde i krattet er en stor en af slagsen. Der er flere indgange og udgange. Der lugter af ræv. Af tis. Jeg sætter vildtkameraet op så det afdækker mest muligt og lover mig selv at lade det sidde minimum en uge.

Det bliver til en fast rutine hen over Januar måned. En gang om ugen henter jeg vildtkameraet hjem, erstatter det med et andet, og hjemme gennemgår jeg grundigt hver eneste optagelse i håb om at kunne blive klogere på rævenes aktivitet i skoven og ikke mindst omkring graven.

Da det bliver februar stopper jeg med vildtkameraet for ikke længere at forstyrre i skoven.

4 ugers optagelser fra vildtkameraet byder på masser af filmoptagelser og billeder af livet i Den Hemmelige Skov. Ikke bare af rævene. Rådyrene er tit forbi graven. Uden dog at give ræveboet megen opmærksomhed. De tygger drøv og spejder ind i skoven forbi bladløse grene og kviste. De lytter og lister videre. De er i tyk og grå vinterpels.

Haren, egernet og fuglene er også forbi. På de natlige optagelser er der en rotte der optræder flere gange. Og heldigvis er rævene også på plads. Men jeg har svært ved at lurer deres adfærd. Som rådyrene passerer de forbi eller opholder sig kort ved graven inden de fortsætter videre. Der er ingen optagelse af ræve der går i - eller kommer op fra graven. Men det er selvfølgelig også meget tidligt på sæsonen og det er slet ikke sikkert at rævene endnu har parret sig.

Den gode nyhed er, at der helt sikkert er tale om minimum 2 ræve. Den ene tror jeg er tæven og den anden er helt sikkert en han. En flot en af slagsen. Og han er let at kende med sin lange, tynde halespids.

Jeg er ved godt mod. Og jeg tror fortsat på, at der nu kommer en sæson hvor rævene holder sig sunde og raske og lykkedes med hvalpe.

Midt februar sætter jeg mig med kameraet i det levende hegn der adskiller hestefoldene og engen. Jeg har fint udsyn til Den Hemmelige Skov. Der ligger sne blandt engens tuer af højt og vissent græs. Rådyrene er fremme og står flot i morgenlyset. En ræv i tyk og smuk vinterpels krydser engen, passerer forbi rådyrene som følger den med blikket - og lidt efter forsvinder ræven målrettet ind i skoven. Den lange, tynde halespids er til at kende og på billederne kan jeg bagefter ane de store og hævede testikler som er kendetegnende for hanræve under parringstiden.

Midt marts og jeg sætter mig i det levende hegn. Jeg har kameraet med, men har ikke rigtig nogle fotoambitioner. Allerhelst vil jeg bare gerne opleve rævene og bevarer håbet og troen på hvalpe i år. Langt ude går der rådyr. Og endelig dukker der en ræv op. Den går langs skovgrænsen og forsvinder ind mellem træerne. Det er ikke hannen med den lange, tynde halespids. Jeg ved ikke om det er tæven. Måske er der en 3. ræv i området.

Nu vil jeg bare vente. Holde mig væk, krydse fingre og håbe det bedste. Først når engens lange græs bliver slået hen over sommeren og det hele pludselig står åbent og uimodståeligt for ræve - og især hvalpe, vil jeg igen sætte mig i det levende hegn. Forhåbentligt er der da store hvalpe fulde af energi, lege - og eventyrlyst og til den tid skal jeg på lune sommeraftener igen sidde i hegnet på afstand og følge med i det altsammen.

Indtil da skal rævene have al den ro de har brug for.

Varme og tørre sommerdage. Vejrmæssigt er tingene tæt på at være perfekte når man arbejder med naturpleje og får og køer, der afgræsser ca. 300 hektar fordelt på 25 - 30 folde. Det regner om natten og om dagen skinner solen. Der er masser at spise for dyrene sådan som det altsammen vokser og gror. Sådan som det også gør det på engen omkring Den Hemmelige Skov. Hvor græsset står højt og danner et godt skjul for rådyr og lam.

Endelig midt juni bliver græsset slået. Johnnys blå traktor er på arbejde det meste af dagen og kører i lige linier frem og tilbage, i cirkler omkring jordbunken på engens midte og det støver og larmer. Bagefter bliver græsset samlet til tørring i lange grønne “bakkelandskaber”.

Johnny vinker fra traktoren og kører hjem. Jeg vinker tilbage og sætter mig til rette i hegnet. Der er en time til solnedgang. Jeg kan ikke sidde længere væk. Fotoambitionerne er små og rækker kun til dokumentation. Jeg vil bare gerne se hvalpe og endelig kunne slå fast at rævene har det godt og er kommet sig ovenpå det kedelige år med skab.

Så jeg venter. Men ikke forfærdelig længe før der dukker en ræv op. Og ham kan jeg kende på lang afstand. Han kommer fra hestefoldene og ligner en ræv der er på vej hjem. Men han har ikke noget bytte med som eventuelt kunne være øremærket en flok rævehvalpe. Dog er han nysgerrig på den nyslåede eng og går nysgerrigt omkring langt ude. Snart er han dog forsvundet og det begynder at blive mørkt.

Der går 5 dage før tingene i privaten flasker sig til at jeg kan komme afsted igen. Min ven Dan er med og vi graver os godt ned i landskabet og satser på at tage billeder på lang afstand. Men vinden driller og skifter hele tiden retning. Dog har Dan læst på lektien og studeret vejrudsigten. Som solen går ned vil vinden lægge sig og komme stabilt fra øst. Det kræver dog at vi skifter position, krydser engen og sætter os op i hegnet langs hestefoldene. Så er vi en hel del tættere på skoven og det hele bliver en hel del mere alt eller intet. Men ingen af os har lyst til at gå hjem. Jeg personligt har ventet et helt år på dette her.

Så vi skifter position og så må det briste eller bære.

20:40 er vi på plads med sved på panden og 20:42 lægger vinden sig og synes at komme stabilt fra øst. 20:45 kommer hannen med den lange, tynde halespids samt tæven ud af skoven på det stykke der nu ligger i skygge. De er kortvarigt ude på engen og returnerer så til skoven. Der er ikke nogen hvalpe. Tævens udseende vidner om et år uden held. Hun er simpelthen for pæn og slet ikke slidt i pels og udseende sådan som en overbebyrdet mor til et kuld hvalpe ville være det. Men hun ser ud til at have det godt. Den trøst hæfter jeg mig ved. Og hannen ligeså. Så der er håb for fremtiden, synes jeg.

Og så er vi åbenbart forfuldt af held - Dan og jeg. Rævene er forsvundet ind i skoven, men dukker snart op igen og denne gang fra den side af skoven hvor vi sidder bare 50 meter fra yderste række af træer. Og først tæven som kommer frem og sætter sig og med vinden imod os får hun hverken fært af os eller hører klikkeriet fra kameraerne. Dog lister hun snart videre og sikkert ud på jagt, men hun opdager os ikke. Og kort efter er det så hannen der dukker op. I dagens sidste lys. Blødt og varmt og helt perfekt sollys. Han går lige i vores retning og finder en dejlig plet på engen meget tæt på vores skjul hvor han vælger at fede den, vende og dreje sig i det tørre græs med al tid i verden til sin rådighed. Men vinden er aftagende og han hører klikkeriet fra kameraet.

Og som han vender og drejer hovedet bagud mod lyden fra kameraet er der ingen tvivl om at han ved at noget er på færde. Som oftest ville det nu være slut. Ræven ville for en sikkerheds skyld vælge bare at liste væk. Og nogle gange sker så det modsatte og ræven er mere nysgerrig end frygtsom. Så pludselig rejser hannen sig og går målrettet imod os som vi sidder skjult i hegnet. Som solen går ned kan lyset ikke blive bedre og han aftegnes smukt og perfekt. Nu må han bare ikke fortsætte og gå direkte ind i kameraet. Hvilket han selvfølgelig ikke gør. I tide bliver han alligevel for vagtsom og vælger at skifte retning. Snart er også hannen forsvundet ud på jagt.

Det står klart at der ikke er hvalpe i Den Hemmelige Skov. Heller ikke i år. Det overlever jeg nok. Der er trods alt ræve. En flot han og en dame som jeg tror er tæven som har været der alle årene.

Sommeren går på held og der er tidlige morgenstunder med masser af tåge. For det meste færdes jeg kun på afstand af engen og Den Hemmelige Skov. Ind imellem krydser en ræv min vej men for det meste oplever jeg dem på afstand. En formiddag ser jeg 3 voksne ræve lege på hestefoldene.

Midt september og pludselig kører Johnnys blå traktor igen på engen og slår et 2. slet. Hen på eftermiddagen er han færdig. Efter arbejde skynder jeg mig hjem efter kameraet velvidende at chancerne er gode for nu at opleve ræve på engen. Jeg er tilbage i god tid - tror jeg. På vej mod det levende hegn er der pludselig en ræv ikke langt fra mig. Heldigvis optaget af jagten på mus og mosegris. Jeg har ikke andet valg end bare at komme ned på maven der midt ude midt i det hele. Forsigtigt får jeg gjort kameraet klart og så ligger jeg ellers og trykker mig. Og til al held kan jeg konstaterer at vinden er helt rigtig og går i min retning.

Det er en flot han jeg er rendt på. Og ikke hannen med den lange, tynde halespids. Dette er en barsk udseende herre med et blodigt sår henover panden. Så kan man ligge der og gøre sig alle mulige tanker om hvorfor han har fået sådan et.

Jeg er meget heldig med dette nye møde med en fremmed hanræv. Han opdager mig aldrig og han kommer tilmed tæt på. Det bliver til en del billeder - også hvor han lykkedes med at fange bytte. Dog er jeg lidt låst der på maven i græsset og har begrænset bevægelighed så jeg misser også nogle skud af det famøse rævehop. Men jeg klager ikke. Heller ikke da ræven søger længere ud på engen i sin fortsatte jagt. Jeg sætter mig op og nyder bare det altsammen. Jeg tænker året igennem. Ingen hvalpe som jeg havde håbet det. Men trods alt sunde og smukke ræve. Og inden længe kommer vinteren og med den en ny omgang med ræve i løbetid. Og måske til næste år vil der igen være hvalpe i Den Hemmelige Skov.

15. feb.

Hannen med den lange, tynde halespids krydser engen iført smuk vinterpels. Rådyrene følger roligt hans færden med blikket.

10. marts

Der er helt sikkert ræve i området og de synes knyttet til Den Hemmelige Skov. En flot ræv går langs træerne og forsvinder ind i skoven.

15. juni

Engens græs er blevet slået og der går ikke lang tid før den første ræv er fremme for at inspicere. Her er det hannen med den lange, tynde halespids.

20. juni

Det står klart at der ikke er hvalpe. Men tæven og hannen er fremme på engen - både sammen og hver for sig. En flot aften ender med at hannen er tæt på.