Afgræsning og Naturpleje på Grantoftegaard
Fremover vil vi gøre tingene en smule anderledes …
I mange år har Grantoftegaard haft får og køer gående på dels egne arealer, men især på folde spredt ud som stort og småt i hovedsaligt Ballerup Kommune. Dyrene har været en del af Grantoftegaards produktion af kød med vidersalg for øje og som en del af Ballerup kommunes indsats med bekæmpelse af invasive planter såsom Bjørneklo og Japansk pileurt. 600 får og 100 limosinekøer har gennem årene sikret kød til køledisken og ikke mindst god kontrol over de lokale, uønskede vækster. Men så mange dyr efterlader sig også et højt og intensivt afgræsning aftryk hvor alt der vokser og gror henover forår, sommer og efterår bliver spist og holdt nede. Samtidig skal dyrene fodres når der ikke længere er mere at spise, så hvor der ikke går dyr, kører der maskiner, der slår og samler græs til vinterfoder. Med tanke på tidens store biodiversitetskrise hvor Danmark for alvor er nede på blomster, sommerfugle og andre insekter, så er den gamle metode ikke længere måden at gøre det på hvor så mange græssende dyr gør mere skade end gavn kommer det til et øget og vekslende liv af planter og dyr i naturen - så fremover vil vi gerne gøre tingene anderledes ..
Flere blomster og sommerfugle
Faktisk er det ret nemt at påvirke biodiversiteten i en positiv retning - for naturen er tilgivende og hårdfør, og skal ofte blot gives plads og tid til at komme sig så den kan gøre sit. Alligevel gør det en stor forskel at give en hjælpende hånd og det er i den henseende, at køerne og fårene fra Grantoftegaard fortsat har deres berettigelse. For naturen er også en barsk dame, hvor det langt hen af vejen handler om konkurrence og overlevelse, og her er en ting som græs en ægte vinder, der gror hurtigt og meget og helst ikke levner plads til andre. Sådan er der mange planter der gerne vil dominerer og bestemme. Så når får og køer går og spiser holder de græsset nede og der bliver plads til at der også kan gro blomster og urter - og når de spiser af spirende skud fra nye træer forhindre de at engen springer i skov. Men mange får og køer på en gang, som det har været brugt før, spiser det hele; græs, spirende træer men også alle blomsterne og urterne - og så er der ikke meget tilbage til sommerfuglene og insekterne at leve af, så derfor skal brugen af får og køer fremover være anderledes for at de vitterligt kan gøre en positiv forskel.
Færre dyr - længere afgræsningstid
Fremover vil der gå færre dyr på foldene. Til gengæld vil de gå der over en længere periode end de har gjort det før - gerne hele året hvor det kan lade sig gøre. På den måde gør de en forskel til gavn for naturen. Få dyr som græsser vinteren igennem eller fra det tidlige forår dødbider græsset og giver det svære vækstbetingelser hvilket levner plads til at andre planter får lov til at spire og vokse. Blomster og urter vil pryde landskabet til gavn for insekterne som igen gavner både fugle og ikke mindst bestøvning planter imellem. Og selvfølgelig spiser både får og køer en blomst i ny og næ, men er der tale om få dyr på en fold vil der være mere end rigeligt til alle og både blomster og urter vil have mulighed for at sætte frø og dermed sikre en ny og øget vækst til året efter.
Fremtidens naturpleje på Grantoftegaard
Grantoftegaard har ikke længere 600 får og 100 limosinekøer sådan som vi havde det før i tiden. Vi slagter heller ikke ret mange af vores dyr og salg af kød er ikke længere en stor del af produktionen. Fokus er på den gode naturpleje hvor dyrene gør en positiv forskel for biodiversiteten i vores lokalområde og dertil gør færre dyr en markant større forskel end mange dyr - hvis bare man bruger dyrene lidt anderledes i forhold til gamle dage. Så i dag har vi 350 får og 50 limosiner - og så har vi fået forstærkninger til naturplejen i form af 15 Gallaway køer som er sande eksperter i det her med at gå og helårsafgræsse. Færre dyr på foldene betyder også at både får og køer i højere grad kan klare sig længere tid af året uden at skulle fodres og færre køer på stald om vinteren kræver ligeledes et mindre forbrug af både hø, halm og ensilage og derfor mindre maskinkørsel. I dag er det ikke længere kun Ballerup kommune og biologerne her vi samarbejder med, vi laver også naturpleje efter de nye principper i Herlev og Skovlunde samt i Egedal kommune.
Lidt om …
Får
I dyreværnsloven omtales får som værende særligt hårdføre dyr, der må gå ude hele året uden krav om læskur - blot skal de have adgang til frisk vand. Fårene på Grantoftegaard går ude hele året - også om vinteren hvor de er godt klædt på med et 10-15 cm. tykt lag uld. Dog kommer drægtige får på stald i perioden hvor lammene kommer til verden. Vores får er af racen Texel dog krydret med alt muligt andet godt fra andre racer, der har gjort dem særlig modstandsdygtige overfor indvoldsorm.
Limosine-køer
Limosiner er store kødkvæg, der kan veje helt op til 800 kg. (tyren 1100 kg.) Som fårene er de flokdyr med et stort beskyttelsesinstinkt overfor deres kalve. Køerne er fantastiske mødre - men også mostre, der også holder et vågent øje på kalve, der ikke nødvendigvis er deres egne. De er unikke naturplejere der tåler at spise store mængder bjørneklo. Limosiner er ikke pelset nok til lovmæssigt at gå ude hele året og kommer derfor på stald om vinteren.
Gallaway-køer
Gallaway køer er lavstammede og en smule mindre end de fleste andre køer med en vægt på ca. 450-600 kg. De er fødte naturplejere og spiser varieret og skånsomt. Med et dobbelt hårlag er de særlig velegnet til at gå ude året rundt - og lovmæssigt er der ingen krav om læskur sålænge dyrene kan finde ly i bevoksningen. De er rolige af sind og fantastiske mødre der passer godt på deres kalve. Foreløbig er der 15 Gallaway køer på Grantoftegaard - dog tegner det til at der kommer flere til fremover.
Årets gang på Naturplejeholdet
Forår
Foråret byder på lam i stalden - ikke længere 350-400 stk. hvor 3/4 dele senere hen slagtes, men i stedet ca. 50 stk. hvor kun vædderlammene slagtes og gimmerne beholdes til et langt liv som naturplejere. I det tidlige forår forlader limosine-køerne og deres kalve stalden og kommer på græs. Sidst på foråret er staldene tomme og alle dyr spredt ud på 25-30 folde hvor de græsser og laver naturpleje.
Sommer
Det er nu den nye og skånsomme naturpleje med færre dyr på foldene for alvor gør en forskel. Alting gror og der er mere end rigelig mad til at dyrene går udenom blomster og urter, der nu leverer nektar og pollen til alverdens insekter, men også levesteder for larver, der senere hen skal blive til en ny generation af vekslende og berigende liv. Det er også nu at landet kan rammes af længere perioder med tørke og her står små flokke af dyr desto stærkere og vil nemmere kunne klare sig uden at der skal fodres.
Efterår
Der går fortsat dyr på langt de fleste folde. Blomster og urter har smidt deres frø og nu kommer får og køer efter det forsømte og spiser brombærkrattet godt tilbage og græsset helt i bund. Hvor der er groet til bliver der igen åbnet op så forårets lys til sin tid kan gøre sig gældende. Blandt fårene udvælges de 100 bedste dyr og de samles på en af de store vinterfolde hvor vædderne vil komme på et kort besøg. Med et begrænset behov for nye dyr behøver kun et fåtal af fårene at blive drægtige.
Vinter
Limosine-køerne kommer på stald og lige omkring årskiftet kommer de nye kalve til verden - og som hos fårene i et begrænset antal i forhold til tidligere år. Fårene går stadigvæk derude. Hvor der ikke længere er noget at spise hentes de til vinterfoldene hvor der fodres med ensilage. Gallaway-køerne viser nu for alvor deres værd. De tåler sne og kulde, spiser både kviste og bark og hvad der måtte være tilbage af græs, krat og buskskads. Om nogen sørger de for at skabe et landskab egnet til blomster, urter og andet der bidrager til en øget biodiversitet.